En hel sommerfuglepark

Så er tiden for min store tur endelig ved at være. Dagene er efterhånden talte, før jeg drager om på den anden side af jordkloden. Jeg har længe mærket, at en sommerfugl har været under vejs; larven har nok længe været der, men efter jeg var til informationsmøde i søndags, er sommerfuglen blevet udklækket, og inden længe er det helt sikkert en hel park af sommerfugle, der basker rundt, nede i maven. For jeg glæder mig helt vildt, samtidig synes jeg dog også, det bliver svært at sige ”på gensyn” til alle herhjemme. Det er en lidt ambivalent periode, den jeg bevæger mig rundt i for tiden; jeg skal snart af sted og glæder mig som sagt helt vildt, men alligevel kommer jeg jo også til at savne det herhjemme: familien, vennerne, børnenes åbne arme nede i børnehaven og at komme ned og lugte af popcorn i biografen(tænk, at man kan komme til at savne det..!?) Men jeg kommer jo hjem igen, bare som et menneske rig på oplevelser – og det er jo ikke det værste..

De 29 andre mennesker, jeg mødte i København til informationsmødet, virkede rigtig fine og friske, og jeg var helt i ekstase, da jeg kom hjem – jeg kunne være taget af sted med det samme! Vi er en blandet flok, i alt 30 mennesker: 25 piger og 5 drenge, så lad os krydse fingre for, det ikke bliver en hønsegård. Vi er alle i alderen 19-25 – langt størstedelen er dog mellem 19-21, så jeg passer jo perfekt ind. Vi var dog kun to fynboer, men i toget hjem blev Mie og jeg enige om, at vi da bare måtte vise, hvad fynboer dur til! :)

Efterhånden er min ”det-jeg-mangler-liste” også blevet ret kort; det føles rart at være fuldt forberedt på turen, og alligevel sidder man nok altid med følelsen – hvad er det nu jeg mangler? Men som der stod i brevet, vi fik tilsendt fra DSC(Dansk StudieCenter), så kan alt det, vi glemte derhjemme, også købes i hhv. New Zealand og Thailand. Så nu er der vist ikke andet at gøre end at tælle dagene, og så bare vente på, at det bliver d. 14. februar ´09 – til den tid er der helt sikkert en sommerfuglepark i min mave, for som det går mere og mere op for mig, at det er snart, så vokser nervøsiteten, men mest spændingen og glæden overfor det begivenhedsrige uvisse, jeg går i møde!