Forhaabentlig paa toppen igen :)

Som overskriften siger, saa er jeg forhaabentlig paa toppen igen.. Jeg maa hellere sige 7, 9, 13 og slaa i bordet, saa ikke en eller form for nemesis remmer mig, men jeg haaaaaaaber virkelig, det er ovre for denne gang - det har vaeret en lidt traels og lang omgang - specielt naar man er hjemmefra, og man bare oensker at vaere paa toppen og nyde livet.. Men jeg har troen paa det, og jeg regner med, at nu er det slut med flere laegebesoeg(lad os krydse fingre!) For laegebesoeg har der vaeret nok af! I soendags havde jeg det rigtig rigtig daarligt, og jeg valgte jo at blive hjemme fra proevedyk og kajaktur, hvilket var super godt! Jeg formaaede at sove 4 timer soendag eftermiddag, men da de andre kom hjem, var jeg stadig smadret og sov tidligt den aften. Jeg havde det baade fysisk og psykisk ret daarligt, for jeg ville jo egentlig gerne vaere med til det hele, men mit helbred tillod det bare ikke rigtig :( Da jeg var saa daarlig soendag, valgte jeg at tage til laegen igen mandag, dette besoeg resulterede i, at mistanken om, at det er en virus i mellemoeret blev bekraeftet, men dette goer saa ogsaa, at jeg maa vente med dykkercertifikat til Thailand - ret traels, men det gode er jo, at vi har to muligheder :) Jeg fik ogsaa maalt mit blodtryk, da dette var rigtig lavt, var jeg tirsdag ved anden laege for at faa taget blosproever, saa dem gaar jeg og venter svar paa nu i skrivende stund.


I denne uge er det foerste skoleforloeb saa ogsaa begyndt, saa mellem laegebesoegene har der staaet engelsk paa skemaet. Vores laerer hedder Patrick og kommer oprindelig fra Wales, men bor nu her paa New Zealand. Patrick er bare alletiders, han laver en rigtig god og varieret undervisning, der goer, vi faar snakket en masse engelsk. Og som han siger, saa er vi faktisk slet ikke saa daarlige til engelsk som vi gaar og tror; mange af os har bare et selvtillidsproblem i forhold til engelsk, men det er der blevet vaesentlig reettet op paa allerede. Og nu ville jeg naermest heller ikke have noget problem med at snakke engelsk med de andre hele tiden, for det goer vi alligevel i skolen. Med det samme vi traeder ind i klasselokalet er dansk forbudt. Ved hver af bordene er der en "politimester", og den person skal soeger for, at engelsk er det eneste sprog, der bliver talt. Vi laver mange forskellige ting, men specielt emnet identitet og hvad vil det sige at vaere dansk/kiwi er ofte oppe og vende. Vi laver specielt mange diskussioner og holdningsdebatter. Men vi faar ogsaa lidt grammatik, eller os der vil goer, vi bliver nemlig delt op efter om vi oensker gramma eller ej - super god ide. Saa alt i alt er det bare en super undvisning!
Og lidt billeder fra en almindelig skoledag skal i da have, saa her ser i vores laerer Patrick:


- Han synes godt, jeg kunne have fortalt ham, jeg ville tage et billede, fordi han var ubarberet, men de sidste to dage har han set lige saadan ud, saa det bliver vist ikke bedre ;)




Dette er ude foran vores klasselokale. Eller klasselokale kan man vist ikke rigtig kalde det, for det er faktisk en kirke vi faar undervisning i, altsaa ikke selve kirkerummet men mere et for sogneraadsrum. Billedet er taget lidt i otte i morges, saa som I kan se, saa er vejret hernede skoent!!!



Dette er et super morgenbilled indefra "klasselokalet" inden undervisningen - maaske ikke et helt veloplagt billede, men vi havde vist ogsaa vaeret en tur paa bar aftenen foer ;)

Skolen begynder hver dag kl. 8 og varer indtil 14, men fordi vi laver saa meget forskelligt, saa gaar det hele egentlig meget hurtigt. I dag har vi f.eks. lavet spoergeundersoegelser, saa vi har vaeret nede i Paihia by og udspoerge kiwierne om forskellige emner - et meget aabent folk forresten!
Efter skole har vi eftermiddagen fri til at goere, hvad vi vil. Vi bruger eftermiddagene paa at nyde livet :) Vi gaar ned til stranden, som ligger lige saa langt vaek, som den goer hjemme paa Noerre Alle - saa det er jo bare skoent! :) Vi hygger og spiller meget volley.
Dette er stranden vi bader paa; vandet er overhovedet ikke koldt, og i gaar aftes(onsdag) var vi nogle stykker nede og aften bade - dejligt!


De to mennesker paa billedet er Mette og Johan, de er lige kommet tilbage fra en svoemmetur over til oen i baggrunden!


Og lige et billede mere af den verden, jeg tumler rundt i i oejeblikket :)

Tirsdag var det Astrids foedselsdag, og det blev selvfoelgelig ogsaa fejret med sang, ligesom til min. Da der ligger en pub lige nede om hjoernet paa den gade vi bor paa, skulle vi selvfoelgelig rigtig fejre det!

Her er lige et billede af foedselaren og mig :)



Det var en rigtig sjov aften, selvom jeg var traet - og aedru, for jeg er jo stadig paa medicin. Saa da jeg ligesom kunne maerke, at nu kalde sengen lidt for meget, hoppede jeg i droemmeland.
Naeste morgen vaagnede jeg saa bare til en "nyhed" om, at der lige efter jeg var gaaet i seng, havde vaeret to ambulancer. Foerst havde Trine presset sig selv for haardt i limbo, sa hendes knaeskal skred om paa siden af knaet, saa babubabu afsted med hende og efterfoelgende havde Anna nogle hjerteproblemer(noget hun lider af i forvejen), men det var blevet fremprovokeret. Saa alle var ret traette og forvirrede i gaar, men ikke rigtig jeg.. For jeg havde hoejlydt ligge og snorket, men de andre havde faaet hjaelp af ambulancefolket.

Sa saadan hopper Trine saa rundt nu:

- Og hvad kan man saa laerer af det? Limbo er en farlig dans! ;)

Her paa vandrehjemmet laver vi selv mad. Paa mit vaerelse har vi valgt at lave mad sammen, for at kunne faa det mest varierede til billigst penge :) Her er Charlotte ved at skaere groensager:


Lige et super morgenbilled fra i morges af Freja og jeg:


I dag har vi igen vaeret i skole, og saa her til eftermiddag havde sportsudvalget arrangeret en stafet. Saa det er hvad jeg har lavet i eftermiddags. Vi var to hold, og jeg var paa holdet med det skoenne navn: Floedebollerne, for saadan kommer vi nemlig til at se ud, naar vi kommer hjem ;)
Og her har I Floedebollerne:


Der var forskellige staffetter bla. den normale med aeg, men ogsaa andre sjove, der inkluderede en guleroed, men den sjoveste var vandstaffetten, hvor man skulle loebe ned og drikke et glas vand, hvorefter man loeb 15 gange rundt om glasset - er du syg man bliver rundtosset, specielt naar man lige har vaeret svimmel i 1,5 uge i forvejen. Vi dejsede bare rundt, men rigtig underholdende at kigge paa!

Saa som I kan hoere, saa nyder vi livet her i NZ. Og som i maaske kan se paa billederne, saa er der noget varmere her end i DK, hehe ;) Men som vejret i DK, saa er vejret ogsaa ret omskiftelig hernede. Solen kan skinne fra en skyfri himmel og en halv time senere staar det ned i staenger, men kun i 10 minutter, saa er solen heldigvis tilbage :)
Saa alt i alt gaar det godt, saa laenge jeg er blevet frisk, saa har jeg det skoent. Vi er ogsaa begyndt at laere hinanden bedre at kende, og hvis jeg skal vaere helt aerlig, saa er det mig ubeskriveligt, at jeg kun har kendt alle disse herlige mennesker i under 2 uger - det er virkelig vildt!

Haaber alt vel derhjemme; vi lever jo en lille DSC-bobbel, saa meget til verdens problemer hoerer vi ikke.. Men det er nu egentlig ogsaa bare dejligt, saa er det lidt lettere at nyde det hele i fulde drag, altsaa uden alle mulige problemer..

Naah, jeg vil smutte over og hjaelpe med aftensmaden. I aften staar menuen paa hasselbagte kartofler, groensagswok og kyllinge-poelser.. Bon Appetit, og god morgen til jer andre - I er jo ved at staa op nu, det er lige maerkeligt med den tidsforskel. Og kan forresten lige fortaelle, at det der med at staa up-side-down hernede paa den anden side af jorden, det ligger man altsaa ikke rigtig maerke til ;)

Knus herfra,
Christina

P.S alle indlaeg er ikke laest igennem, for gider ikke bruge Internet-penge paa korrektur, vil hellere bruge dem paa at fortaelle om mine oplevelser, saa haaber det er forstaaeligt og der ikke er for mange glemte ord:)

Te Paki, 90 mile beach og Cape Reinga

I gaar loerdag var vi paa en heldagstur op til den nordligste del, Te Paki, af New Zealand. Vi koerte med bus, og vi var stod allerede klar lidt over 7 om morgenen. Dette foeltes dog ikke saerlig tideligt, da solen for laengst var staaet op og der allerede var vejr til kun at vaere ifoert shorts og t-shirt - dejligt! Jeg var i topform, da min medicin heldigvis var begyndt at virke, saa for foerste dag paa NZ var jeg ikke svimmel mere - skoent! Jeg sprudlede af energi og var bare glad! :) Vores buschaffoer var simpelthen bare herlig: han havde det skoenneste grin, saa selvom det han sagde egentlig ikke var saerlig sjovt, sad vi og klukkede hele tiden :) Vi havde et stop oppe paa et udsigtspunkt, og jeg synes da lige, I skal faa lov at se udsigten:

Heroppe var vejret ikke helt saa godt, men det var stadig smukt at opleve. Herefter koerte vi videre til til 90 Mile Beach. Vi koerte nede paa den 90 miles lange strand, og eftersom buschaffoeren havde gjort det foer, gik det ikke stille for sig. Det var en super flot naturoplevelse, da der bare var strand saa langt oejet raekkede.



Her paa toppen af klitten staar Sofie og jeg

Nede paa stranden var der ogsaa de stoerste sandbakker, og det skulle selvfoelgelig udnyttes! Saa vi fandt alle de indre legeboern frem - og det var ikke svaert - og saa var det bare afsted paa boards ned af bakkerne. Det var simpelthen saa sjovt at sand boarde. Vi susede bare ned af bakkerne, og det var skoent, naar man foerst kom afsted, for det var godt nok en lang tur op ad bakkerne, for det var jo selvfoelgelig med rugbroedsmusklerne.(Hvis man gjorde det hver dag, fik man hurtigt nogle vildt gode benmuskler!)

Her kan I se den hoejeste klit, jeg susede ned af.


Her viser Lisa og Anna boards'ne(meget fordansket) frem.

Og man kan jo ikke vaere ved en strand uden at skulle bade vel? Saa for anden gang i mit liv, fik jeg glaede af at bade i Stillehavets store boelger - denne gang fra den anden side(foerste gang var jo i USA). Det var enorme boelger, men vi hyggede os rigtig godt med at springe rundt i dem. Igen fandt vi legeboernene frem :) Her kan I se lidt mere af den smukke natur:


Her ser I fra venstre Anna, paa taeppet ligger vores rejseleder Pernille, mig og saa laengst til hoejre Astrid. Astrid bor jeg paa nuvaerende tidspunkt ogsaa paa vaerelse sammen med, og saa to andre piger: Charlotte og Cecilia.

Og naar vi nu var saa nordligt, som vi var, saa skulle vi da selvfoelgelig op paa det nordligste punkt, saa i gaar var der jeg var taettest paa jer, fra nu af vil jeg bare bevaege mig laengere og laengere vaek, altsaa saa laenge vi er i New Zealand ;) Det nordligste punkt bliver kaldt Cape Reinga, og her var der selvfoelgelig igen en helt uink smuk natur! Det er virkelig vildt! Lige meget, hvor mange billeder man tager, saa faar man bare ikke det med, man gerne vil - oev boev. Et billed siger selvfoelgelig mere end hundrede ord - derfor faar I ogsaa saa mange billeder, men virkeligheden er altsaa bare saa unik, at den ikke kan optages.






Her staar Astrid, Line og Anne Julie. Det var ret sjovt at se, hvor langt der f.eks. var til London, lidt over 18.000km - saa gav det lige pludselig mening, hvorfor det var saa lang en flyvetur.

Det sjove er ogsaa, naar man nu staar deroppe paa Cape Reinga, saa bliver man bare ved med at tage billeder, for hver gang man drejer hovedet, saa er der endnu et smuk og unik billede.
Og eftersom vi nu havde oplevet det nordligste punkt, saa maatte vi vist hellere vende snuden mod syd og dermed hjemad mod Paihia.

Hjemme paa vandrehjemme i Paihia lavede vi aftensmad, og saa kunne jeg desvaerre lige pludselig godt maerke at traetheden overmannede mig, for rask er jeg jo stadig ikke. Men jeg tog da lige med de andre ned paa stranden og hyggede med gys, "baal"(fyrfadslys i en foliebakke) og sang. Og da jeg ikke kunne mere, fordi svimmelheden ogsaa blev mere gaeldende hoppede jeg i seng.

Her til morgen, soendag, har jeg det saa rigtig daarligt. Saa jeg har valgt at blive hjemme for lige at faa en slapper. De andre er ude og proeve-dykke, men eftersom jeg baade proevedykkede og dykkede paa Cypern i sommers, saa var det ikke et must, hvilket gjorde, at jeg straks valgte at blive hjemme.
I eftermiddag skal de andre ud og ro i kajak, men igen har jeg sagt nej tak. Jeg kan slet ikke overskue 4 timer i en lille kajak, som jeg har det lige nu, og tror egentlig ogsaa min ryg(og mor ;) ), vil blive gladest for mig, hvis jeg bare bliver hjemme og slapper af. Saa lige nu slapper jeg af, og haaaaaaaber paa, at jeg snart bliver hundrede procent frisk. Gider ikke vaere syg mere!

I morgen, mandag, starter vores engelskundervisning, saa det glaeder jeg mig egentlig meget til.
Desuden er det super let at forstaa newzealaenderne hernede - det snakker SAA smuk engelsk :)
Naah, jeg vil smutte igen.. Men inden da, vil jeg lige sige tak for jeres mails hjemme fra Danmark af - det er super rart at hoere, hvad I laver. Og det lyder jo helt vildt med al den sne. Svarer ikke lige hver enkel, for det jeg hovedsageligt ville skrive, staar alligevel her paa bloggen, saa haaber det er ok.. :)
Ha' det saa laenge, Christina

Saa blev man officielt voksen :)

Saa er det ved at vaere laenge siden, jeg har kunnet komme til en computer, men nu skal I nok faa en ordentlig roman :)
Der er sket saa meget siden sidst... ..For det foerste er jeg ikke laengere teenager - jeg er nu officelt 20 aar og voksen, ikke fordi det foelses anderledes, men saadan er kendsgerningerne..
Men inden I skal hoere alt om min fantastiske foedselsdag, skal I lige have lov at se, hvor fine vi var, da vi var paa "Minus 5", en is-bar, hvor vi bare var klaedt i store kaaber, vanter og 'sutsko'.



Ja, saadan saa vi ud med, inden vi fik hele paaklaedningen paa.. Jeg har desvaerre ikke billeder i fuld paaklaedning, for vi maatte ikke tage billeder derinde.. Men det var super hyggeligt, og der var en masse flotte isfigurer..
Om aftenen gik vi videre paa pub, men da jeg stadig havde det ret daarligt(specielt var/er jeg meget plaget af svimmelhed), tog jeg tidelig hjem, for at faa noget soevn..
I det hele taget har jeg vaeret svimmel laenge, men jeg kan da nu fortaelle, at jeg lige er kommet hjem fra laegen(- det er nu man er glad for sine forsikringer :) ), og jeg er nu blevet grundigt undersoegt. Jeg har en virus i mit mellemoerer, som sidder og irriterer balancecenteret. Saa nu har jeg faaet penicillin mod symptomerne, men ikke mod selve virusen - den skal gaa i sig selv.. Men saa laenge jeg bare faar det bedre, saa er jeg glad :) - For det har praeget mit ophold meget, og jeg foeler nu, at eventyret endelig kan gaa i gang, fordi jeg faar det bedre snart - forhaabentlig..
Men det var egentlig rigtig hyggeligt nede ved laegen, for jeg sad og snakkede med en rigtig kiwi(det kalder NZ-befolkningen sig selv). Hun spurgte og spurgte om Danmark, og kunne slet ikke forstaa, at vi kom fra den anden side af jorden, hvilket jo ogsaa er ret vildt. Men det moede viser lidt, hvordan det bare er hernede. Folk er vilde for at snakke med en og hoere om Danmark, landet langt langt borte...

Naah, men i min kronologiske fortaelling om mit ophold er jeg vist naaet til MIN FOEDSELSDAG :) Og jeg skal love for, at det var helt for morgenstuden, at jeg blev fejret. Helt noejagtig lidt over halv 7, blev jeg vaekket med sang, flag og violinspilning :) Jeg fik ogsaa to gaver, den ene mere sjov end den anden. Den serioese gave var et tilskud til mit dykkercertifikat - det er noget jeg rigtig kan bruge. Det andet var et par briller - saa saa flot her saa jeg cirka ud paa hele min foedselsdag:


Jeg er flot ikk? Disse briller faar selvfoelgelig lov til at gaa paa tur til det naeste foedselsdagsbarn..

D. 18 forlod vi saa Auckland og koerte nordpaa op til Paihia, hvor vi er nu. En lille hyggelig by paa Nordoeen..
Her er lige et billeder fra koereturen derop:

Line viser den smukke natur frem :)

Men vi skulle ikke tilbringe vores foerste nat i byen, men til soes. Vi skulle ud paa "The Rock" - slags husbaad. Og umiddelbart lyder det ikke fedt, men det var fantastisk!! Vejret var i top, alle var glade og saa var jeg jo foedselar :) Det var ogsaa rigtig rart at komme til soes, for her fornemmede jeg ikke min svimmelhed saa meget, her gyngede det hele alligevel lidt..
Paa baaden lavede vi mange aktiviteter her i blandt skoed vi efter Mathilda – lille and:

Desvaerre ramte jeg ikke :(

Saa fiskede vi ogsaa, og noej hvor fangede vi mange store fisk.

Vi smagte ogsaa paa dem, hvilket virkelig maa kunne kaldes sushi. Jeg broed mig ikke helt om det, men det var da meget sjovt at proeve.



Her staar Chistina lige og smager paa fisken..

Ellers noed vi bare tilvarelsen paa havet. Vi spillede pool, sang faellessang, tog sol badede og ja hyggede os:







Billederne taler vist lidt for sig selv, men alligevel ikke – der er ikke noget som at opleve det i virkeligheden!

Senere paa aftenen fik vi BBQ, og saa blev der rigtig sunget foedselsdagssang for mig – baade paa engelsk og dansk. Og som en lille surprise skulle jeg selvfoelgelig have en ordentlig kage:



Og saa kom den helt store surprise – jeg fik post hjemme fra. Mange tak! Det var virkelig skoent, og overhovedet ikke forventet. Dog var det ret haardt at vaere midtpunkt, da jeg stadig taagede rundt i min egen verden.
Jeg havde meldt mig paa en nat-kajaktur og da vi kom dertil, kunne jeg slet ikke overskue det. Jeg taagede bare rundt.. Men da de foerste hold kom tilbage og fortalte, hvor fantastisk det var, kom den lille figther-aand op i mig, og jeg maatte afsted. Saa i redningvest og kajak med mig og saa afsted. - Og det var FANTSTISK! I havet var der nogle alger, som suger alt det sollys det kan komme til om dagen, og naar de saa beroeres om natten, saa frigiver de deres oplagrede energi i form af lys. Saa naar fiskene roer paa sig nede i vandet kan man se dem, det er saadan et neonlys, der suser rundt nede i vandet.. Vildt flot!!
I kan da lige faa lov at se, hvor laekker jeg var i kajak:



Desuden var stjernehimmelen HELT fantastisk, det var foerste gang jeg rigtig iagtog den sydlige halvkugles nattehimmel. Og det er jo noget saa fantastisk og unik, saa det er umulig at tage et billede af – haaber I maa opleve det en dag! :)
Da vi kom tilbage hyggede vi og saa smuttede vi til koejs.

Jeg vaagende naeste morgen af en klokke, hvilket betoed, at nu var der morgenmad – dejligt.
Herefter sejlede vi ind i en bugt, hvor vi foerst dykkede og derefter sejlede vi ind til en oe, nogle roede i kajak, men da jeg sejlede rundt inden i mig selv, valgte jeg den lette mulighed. Oen hed Roberton Island, og ja, som altid her paa New Zealand var udsigt vidunderlig!







Derefter satte vi kurs tilbage mod Paihia, og vi tjekkede ind paa vandrehjemmet. Vi bor paa et 5-stjernet hostel, og det er virkelig laekkert :)

I gaar aftes var der saa velkomstmiddag – vi fik laekker grill og saa var der doemt fest, fra de andres side. For igen maatte jeg gaa tidlig i seng, for at komme lidt til mig selv igen. Det er lidt traels, at jeg har haft det saa daarligt saa laenge, men nu maa det da ga fremad! Jeg haaber og krydser fingre!

I dag skulle vi egentlig have vaeret ude og ro i kajak, men det staar simpelthen ned i staenger og det blaeser helt vildt! Det er virkelig vaerre end Danmark, men forhaabentlig klarer det snart op. Men i hvert fald bliver kajakturen udsat til soendag, saa er jeg forhaabentlig ogsaa helt paa toppen til det. Men egentlig er det rart at faa en 'fridag' – det traenger alle vist til. Det eneste vi har lavet er en engelsk-test, for paa mandag begynder skolen og der staar engelsk paa skemaet.


Vi har faaet lavet en masse forskellige udvalg, saasom fest-, hygge-, sports-, ... udvalg. Og lige nu sidder festudvalget ved siden af mig, og er ved at lave en fastalavnsfest, saa det er bare super!
Vi har det mega hyggeligt; alle har det sjovt sammen og vi hygger! Det foeles lidt som en blanding mellem efterskole og studietur, saa det kunne bare i vaere bedre!
Vores rejseleder Pernille er ogsaa bare super, hun er selvfoelgelig, hender der har styr paa det praktiske, men hun er virkelig ogsaa menneskelig og ligesaa meget en del af gruppen - ogsaa super fedt!

Ja, det blev da en lille roman - men nu faar I heller ikke mere!
Hyg jer derhjemme i det kolde nord, kan se, at der er ved at komme opklaring - skoent!
Og lad os saa haabe, at jeg er blevet helt "normal"(eller saa meget det nu kan lade sig goere), naar jeg skriver naeste gang!
Knus Christina

Jet-lag & Auckland by

Jeg starter dette indlaeg, hvor jeg sluttede det andet - nemlig med SkyTower!
Virkelig hoej oplevelse - hele 194 meter hoej oplevelse faktisk.



Trine med Auckland City i baggrunden - der var virkelig en flot udsigt oppe fra det taarn, desvaerre var det ved at traekke op til regn, saa det kunne have vaeret mere klart..



Her "flyver" jeg :) Det skulle lige lidt mod til for at stille sig ud paa glasset, for der var jo trods alt rigtig langt ned..

Efterfoelgende fik vi en stor buffet oppe i taarnet, men jeg var ikke specielt sulten, for jet-laget og traetheden begyndte at melde sig.. Dette var gaeldende for os alle, saa vi tog hjem paa hostelet og slappede af med musik og kort, og saa fik vi en god gang natssoevn.. - Desvaerre forsatte svimmelheden bare i dag, saa i skrivende stund forsoeger jeg at kurrere det med lidt junk-food chips og en god kold cola.. For nu har jeg gaaet hele dagen med det, og synes godt nok gerne, at det snart maa stoppe.. Gider da slet ikke have det i morgen - skal jeg vaere frisk paa min foedselsdag :)

Naa, men i dag har vi vaeret paa den helt store byrundtur, vi har vaeret i parker, paa universitet, paa havnen og saa tog vi ogsaa turen ud til National Museum..
Her er lidt billder fra Auckland by:


En park :)


Her faar vi lige en kold forfriskning. Fra venstre er det Mette, Anne Julie, Line, Gry og jeg :) Det var rigtig dejligt at sidde ned, fordi jeg var ret groggy og svimmel paa dette tidspunkt - desvaerre.. Jeg har vist ikke saa let ved at vende op paa dag og nat..



2 x Christina'er paa Auckland havn :)


her kan man se, hvordan hele Auckland ser ud: et stort mismask af nyt og gammelt.. Der er rigtig mange hoeje fancy bygninger, men saa er der ogsaa alle de flotte gamle bygninger indimellem.. Parker er der desuden ogsaa dejlig mange af..


Udsigten fra National Museumet..


Lidt indfoedt kultur, som vi skal hoere meget mere om senere..

Her senere skal vi paa pizzarier alle sammen, og i aften skal vi paa Ice Bar.. En hel bar lavet af is! Saa vi skal have store kaaber og taepper paa..

Hvad kan jeg ellers fortaelle?
En ting vi i hvert fald ogsaa har fundet ud af, er det med, at et hul i ozonlaget goer altsaa, at solen er meget mere staerk, vi bruger faktor 30 og 50, men bliver stadig roede.. Heldigvis er jeg stadig heldig med min hud, saa jeg bliver bare dejlig brun - saa bare vent: jeg kommer hjem som en lille sambo-Christina :)

Ha' det godt saa laenge!
Knus

Saa er jeg der: New Zealand! (:

Saa naaede vi endelig om paa den anden side af jorden – New Zealand here I am!
Ja, det er jo ved at vaere laenge siden, at jeg forlod Danmark. Det er underligt, naar man nu sidder 25 graders varme og taenke paa, at der var vinterlandskab derhjemme i Danmark.

Flyturen var lang, men heldigvis ikke saa uoverskuelig som forventet. Der var nemlig nogle super seje tv-skaerme i saeddet foran – saa der kunne rigtig ses diverse film(dog havde jeg set stoerstedelen af dem i biffen), serier og tilmed kunne man ogsaa spille spil endda mod sidemanden..



Her er et billede af Mette og jeg - vi sidder nok over Indien paa det her billede :)

Det var rigtig rart at faa sktrukket benene i Singapore. Og jeg vil lige sige tak til Jan, for de der fly-sove-briller gjorde bare, at jeg rent faktisk fik sovet i flyveren :)
Og synes da lige I skal faa glaeden af at se, hvor laekker man kan se ud med saadan nogle briller:


Er vi ikke laekre Anna og jeg?

I Singapore spillede vi kort, laa paa gulvet og floed og var ogsaa ude og indaande den meget tunge og vaade singaorkanske(eller hvad det nu hedder) luft - tror den er fyldt med SMOG.. Billedet under er fra Singapore lufthavn, og flyveren i baggrunden er den der senere floej os til Auckland..



Og ja - det er mig der i midten ;)

Det var en meget lang proces at faa lov at komme ud af lufthavnen, vi skulle igennem diverse paskontrol og X-ray, fordi de er saa bange for at faa nye biologiske sygdomme til landet..
Da vi endelig kom ud stod vores rejseguide Pernille med danske flag - det var super dejligt endelig at vaere kommet frem.. For paa det tidspunkt havde vi vaeret paa farten i over et doegn, timemaessigt over 1,5, men inde i hovedet foeltes det som uger siden, jeg havde krammet min familie farvel derhjemme i Middelfart.
Da vi kom paa hostelet fik vi lidt frugt, og saa var det bare at forsoege at faa sovet, for vi skal jo have vendt op og ned paa dag og nat..
Jeg kom paa vaerelse med tre andre piger - super soede! I det hele taget er alle super soede og aabne, vi har det rigtig sjovt sammen, selvom vi knap nok kender hinanden..

I dag var vi i den naermeste park for at faa informationer og lave team-buildingsoevelser.. Her er lige et skoent billede derfra..


Vi skulle forsoege at have saa lidt foedder og haender paa jorden.. Saa det blev en kunstfaerdig oplevelse..

I eftermiddages gik vi rundt i byen og saa var vi i supermaked og fik koebt diverse madvarer, saa vi kan faa morgenmad..

Her om lidt skal vi op i Sky-tower(se billedet under) og spise - en slags velkomstmiddag.. Det skal nok bliver hyggeligt - det er jeg sikker paa.. Der fra kan vi se mange kilometer, saa glaeder mig til at se noget mere af det fantastiske landskab!



Kan stadig ikke helt forstaa, hvad der venter mig - alle de nye mennesker og indtryk. Men jeg er helt sikker paa det bliver godt!
Vil smutte igen, har snart ikke mere tid - men I skal nok snart hoere fra mig igen!
Christina

Klar, parat, START!!

Så er det i morgen tidligt - meget tidlig, hele eventyret begynder.. Helt nøjagtig kl. 05:34 skal jeg med toget fra Middelfart station.. Så natten i nat bliver rigtig kort, men jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted.. Og jeg havde ret: der bor en hel sommerfugleflok nede i min mave! Er rigtig nervøs og spændt. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære de andre at kende, men samtidig har det været rigtig hårdt at sige farvel til alle jer herhjemme..
Både i biografen og i børnehaven har de holdt afskedshygge for mig - i børnehaven fik jeg tilmed en farvelsang af alle mellemgruppebørnene :)
Den sidste uges tid har jeg bare arbejdet og arbejdet - minimum 12 timer i døgnet, så det har været ret hårdt, men det har jo været dejligt at tjene en masse penge, samtidig med jeg har hygget mig :) I går fik jeg påbegyndt pakningen - det var rart, og det tog overraskende kort tid..
I dag, fredag, har jeg fået købt det sidste, og så har jeg været rundt og sige farvel og på gensyn til alle herhjemme.. Ldit hårdt og vemodigt, men også rart at få set så mange af jer, inden jeg tager afsted..

Jeg har lige taget et billede af, hvor fin jeg ser ud med min rygsæk(Så kan jeg også lige øve mig i at uploade billeder ;) ) Den måtte veje 20kg, men den vejer 'kun' 13kg - rigtig rart, så er der dejlig plads til en masse nye ting :) Blomsten ved siden af mig fik jeg af Thomas og min far i dag, men den må min mor overtage, for det dur nok ikke at tage sådan en med i flyveren.. Men det er altid dejligt med en buket blomster :) - Tak!

Lillebror og søster - ja der bliver lidt stille hjemme i det store hus, nu hvor vi begge er væk..

Kan da forresten lige nævne, at vi flyver fra Kastrup i morgen 11:20, og så flyver vi via Singapore til Auckland. Det tager 13 timer til Singapore, der har vi 3 timer, inden vi skal ud på endnu en lang flyvetur på 8 timer til New Zealand.. Så et døgn tager rejsen - pyha, bliver træt ved tanken.. Men lander dernede ved midnat, natten mellem søndag og mandag lokal tid, hvilket vil svare til kl. cirka 12 dansk tid søndag middag.. - For de er jo 12 timer foran på New Zealand, ret let at huske ;)

Nåh, jeg vil så småt begynde at komme i seng - det bliver jo en laaaang dag i morgen, selvom man bare skal sidde på sin flade i en flyver.. Håber de sætter en god film på :)
Ha' det godt så længe, og I skal nok bliver opdateret, så snart jeg kommer til en computer :)

De kærligste hilsner Christina