At rejse gør mig levende!

Så er jeg hjemme igen - sidder her på mit gammelkendte værelse og forstår ikke helt, at det hele er slut.. Jeg hører den CD, vi fik lavet med alle de sange, der får minderne til at bluse op fra turen.. Jeg bliver helt vemodig, når jeg nu sidder her og skal skrive det sidste indlæg til jer, for fantastisk har det sgu været! Det er længe siden jeg forlod Danmark, der er sket meget, og jeg har fået så mange gode oplevelser og venner med i bagagen. Det er ikke til at forstå, og egentlig sidder jeg med følelsen i kroppen: lad mig nu bare komme tilbage! For det bare bare for ubeskrivelig fedt! Ikke at det ikke er rart at være hjemme, men nøj hvor savner jeg bare menneskene, jeg har tilbragt de sidste 100 dage sammen med! Der er virkelig et stort tomt hul inden i mig!

De sidste dage nød vi i fulde drag, og der gik også ret meget fulde i den ;) hehe.. Torsdag aften efter jeg havde skrevet blog, mødtes vi alle nede paa stranden og der åbnede vi de oplympiske lege ved at sende kinestiske lanterner til vejrs.Her er et lidt sløret billede, men her flyver lanternen altså til vejrs.
Vores lærer Kristian spillede paa guitar, og vi sang nogle forskellige sange deriblandt nationalsangen. Det var først fredag eftermiddagen de olympiske lege først rigtig for alvor startede, for vi skulle lige en sidste gang i skole fredag formiddag. Det meste af dagen gik med at hygge os sammen, men vi lavede en sidste øvelse, som var ret grænseoverskridende.. Vi skulle nemlig stille os op og fortælle, hvad vi er gode til! Hvad er ens talent og hvad har man passion for? Vi skulle simpelthen sælge os selv, som man jo egentlig skal til en jobsamtale. Men alligevel er det ret underligt at stille sig op og fortaelle, at jeg er god til det og det.. Men alligevel var øvelsen meget lettere end den helt sikkert ville have været 3 uger før.. Vi sluttede det hele af med at synge fællessange, og lige pludselig blev det hele bare for meget for mig(og ogsaa mange af de andre), så jeg tudbrølede faktisk, så der var ikke meget sang over det, jeg lavede.. Pyha hvor var det bare hårdt, og tanken om, hvor hårde de næste par dage ville blive var bare helt ulidelig!
Efter skole havde vi lige en time, hvor poolen blev brugt, men pludselig slog det også landet Cambodia, at det hverken havde nationalsang, -dragt eller -råb.. Så i gang måtte vi! Vi nåede det lige præcis, og i gang med de olympiske lege skulle vi.. Her har I alle fire lande.. De røde er mit hold Cambodia, de grønne er Sudan, gul er peru og de blå er landet der ikke længere eksistrer nemlig Serbien-Montenegro..


Vi havde en super dag, hvor jeg overraskede mig selv i den første diciplin, vi skulle lave, nemlig fodbold-tennis. Det er et thailandsk spil, hvor opstillingen er ligesom volley og så skal man have en lille netbold over nettet vha af alt andet end arme og hænder.. Og nu er jeg jo ikke verdensmester i fodbold, men jeg var faktisk ikke helt ringe til dette spil, og mit hold endte på en 2. plads :) Her kan I se os i action..
Diciplinerne T-ræs foregik på stranden, og t'et stod hhv. for trillebør, tøj og tovtræk. Så først skulle vi have et gammeldages trillebørræs med mennesker, herefter galt det om at lave den længste kæde af tøj, og eftersom vi nærmest ikke havde noget paa, blev det ret sjovt. Det endte nemlig med, at alle piger lå topløse nede i vandet, mens drengene løb op med den ene bikinitop efter den anden og lavede kæden længere. Nogle gik endda så meget ind i kampen for at vinde, at trusserne også røg. Vi var vældig underholdende for de andre, der var på stranden. Ligesom alle pigerne lå med allermindst tøj på, kom vores kære Pernille også forbi, og jeg tror egentlig, hun havde mest lyst til at vende om, og tænke: "Dem kender jeg da ikke", meeeen ja.. Vi havde det jo bare sjovt.. I tovtrækning var jeg bare mega sej - vi var kun piger paa vores hold, eller dvs. Tobias var også en del af Cambodia, men han var skadet, så vi piger måtte vise, hvad vi duede til. Eftersom jeg var den 'store og stærke', saa var det mig, der skulle stå bagerst og give den hele armen - og det var jeg faktisk ret sej til! Vi vandt i hvert fald første træk, og i nr. 2 gav vi dem udfordring til stregen! Dog fik jeg lige svitset maven, for vi havde jo været så betænktsomme(eller noget) bare at udføre alt dette i bikinier..
Den sidste dyst i olympiaden var DSC-dysten - her skulle man svømme ud til en bøje, og når man så kom tilbage fik man en ledetråd. Jeg var den første der skulle svømme for Cambodia - og det resulterede i, at jeg skulle svømme mod tre drenge.. Jeg havde et god start, men da jeg fik Anders' arm lige i hovedet og derved slugte 2 liter meget saltet havvand, slog det mig lidt ud. Men jeg gennemførte og fik ledetråden 'sjovt'. Da det ikke rigtig gav så meget, måtte næste svømmer i vandet. Jeg forlod dog de kæmpende på daværende tidspunkt, da det var mig der stod for en gave til Kristian, han skulle have om aftenen. Men ordet vi skulle gætte var NZTH'09.

Vi gjorde os alle pæne til aften, for det var nemlig Annas fødselsdag, og det skulle jo fejres! Se en fin kage hun fik :)
Vi fik uddelt præmier, og Cambodia fik bronze ved de olympiske lege ;) Derudover skulle vi ogsaa lave noget underholdning, og eftersom vi havde glemt det, så skulle vi lige 10 minutter inden, finde på noget.. Lisa foreslog, at hun da kunne synge en sang, fordi hun ikke kunne synge. Den var jeg frisk på, og meldte mig straks ind på at danse, hvilket jeg jo heller ikke er saerlig god til. Og om det blev godt, ved jeg ikke, men underholdning var det i hvert fald - i verdensklasse ligefrem! Alle skreg af grin, mens Lisa og jeg gav den gas på scenen!
Vi fik også overrakt en gave til Kristian, og derefter blev resten af aftenen brugt på hygge, dans og fest. Det var også denne aften ølspillet 1,2,3-drik blev opfundet, ja det var ganske enkelt bare en super god aften, og en sidste gang i byen i Chaweng skulle vi da også :)

Lørdag var de fleste mindre friske efter festen dagen før, men det kunne ikke rigtig hjælpe noget, for lørdag d. 23 maj var nemlig dagen, hvor vi skulle på studenterkørsel - nu var vi jo færdige med at gå i skole ;) Jeg tog mig lige en ekstra lur efter morgenmad, for jeg var ret træt og egentlig også ret vemodig, tror det var ved at gå op for mig, at eventyret lakkede mod enden. Var ikke lige i humør til sjov og spas ved poolen.. Jeg skulle også have ordnet noget med nogle billeder og sange, for jeg stod nemlig for at lave en minde-DVD til holdet(den jeg hører nu). Men kl. 15:30 gik det for sig igen: studenterne var klar til at besøge samtlige hytter på Smile House(vores hotel). For at det skulle være ekstra sjov, skulle hvert værelse have et tema. Mit værelse havde derfor valgt at have festivalstema! Derfor rullede Mikkel, Tankred og jeg os lige i en mudderpøl, inden vi mødtes med de andre. Vores værelse lignede mildes talt også bare lort! Der lå tomme dåser og skrald ud over det hele - en rigtig losseplads var det blevet til..
Resten af dagen tog vi fra hytte til hytte og hyggede os. Der var mange andre gode temaer som Full Moon Party, Beverly Hills 90210, børnefødselsdag, pirat, nytår og Smile House Hospital.
Her er der lidt billeder fra den sjove dag:Mikkel og jeg der lige forsøger os med en spandfuld sprut ;) Og hold op hvor var vi ulækre - ingen af de andre havde lyst til at vi sad i deres senge.. Men det var vist også forståeligt nok! ;)
Strandbabe Mie og piraten Dennis
Og her har i to sygeplejesker, eller faktisk tre, for Pernille er jo rigtig også sygeplejerske..

Det var simpelthen bare så sjovt, og vi nød bare hinandens selvskab..

Søndag morgen var jeg faktisk ret frisk, i hvert fald i forhold til nogle andre. Mikkel lå f.eks. i sengen hele dagen. Jeg brugte derimod dagen ved poolen.. Om aftenen var der afskedshygge, og hvilken forfærdelig ting! Vi lavede alt det, der bare gjorde det hele værre. Vi så Tobias' film om turen - hvor vækkede det bare mange minder, man havde helt glemt New Zealand.. Vi lavede forskellige quizzer, og så lavede vi nomineringer. Her får Sus overrakt dummehatten, som hun har fået med hjem. Hun er simpelthen holdets dummeste ;)

Derudover skulle kiwifuglen også gives videre. Da det var mig, der havde haft den sidst, var det også mig, der skulle give den videre. Og jeg var ikke i tvivl, og det tror jeg heller ikke nogle andre paa holdet var - den skulle vores allesammens kære Pernille bare have.. Hun har om nogen holdt os alle sammen ud i medgang og modgang..
Her har I lige Pernille med den kære kiwifugl:

Som afslutning på denne aften gik vi alle ned til stranden og så skulle der igen sendes kinesiske lanterne afsted - og det var ganske ganske forfærdeligt!!! Jeg kunne slet ikke have det, så jeg har heller ingen billeder derfra, for jeg var brudt fuldstændig sammen. Jeg sad bare der på stranden med alle de fantastiske mennesker, jeg vidste, jeg snart skulle væk fra.. Jeg var med til at sende den sidste(vi havde 5 i alt) lanterne afsted, og da den var fløjet, stod jeg bare med Sus ved den ene side og Cecilia ved den anden og kiggede ud over havet, hvor lanternen fløj afsted. På lanternen havde vi alle skrevet vores navne, og vi stod der, og så den lige pludselig dalede mod havet. Det var virkelig symbolsk, men følelsen var der med stor kraft: det hele sluttede der... Lige der på en tropeø i Thailand.. Jeg havde ikke lyst til at gå fra stranden bagefter, men det blev jeg jo nødt til.. Vidste, at de sidste timer bare var talte,og havde på ingen måde lyst til, at hele det fantastiske eventyr sluttede.

Mandag var stemningen simpelthen bare så mærkelig - det var helt ufatteligt, at dagen, som vi aldrig troede skulle komme, var der. Jeg havde sovet urolig, og var så nervøs, så vågnede meget tidligt. Men jeg kunne på den anden side også bare få noget ud af dagen! For en ting, jeg i hvert fald skulle nå, var at pakke! Det var ret uoverskueligt, for hvad skulle egentlig lige med hjem? Metter og Junger skulle ikke med hjem, de skulle fortsaette deres rejse, og derfor blev de hentet et par timer før os andre, så dem skulle vi lige først sige farvel til. Det var meget mærkeligt, og jeg havde, siden jeg stod op, haft lyst til at græde, saa nu fik det frit løb. Nu var det virkelig blevet virkelighed, det var frygtede. For nu var to af os forsvundet. Herefter gik de næste timer hurtigt, jeg nåede lige en sidste gang i poolen, pakke færdig og så var det afsted til Koh Samui lufthavn. Og nej Mie, vi vil ikke afsted :(
Og så skulle vi sige farvel til Pernille, for hun blev der nemlig, for at lukke hele studiecenteret ned. Er du syg det var hårdt - det var jo vores lille mor, vi lige pludselig skulle sige farvel til :( Vi havde alle skrevet en hilsen i en bog til hende, som hun fik..
Flyveturen til Singapore gik rigtig hurtigt, og så havde vi bare 5 timer i Singaapore - verdens støreste lufthavn - at slå ihjel. Dog skulle vi lige først ordne nogle bordingpas. Jeg havde fået ansvaret for, at alle fik et nyt, så pludselig var jeg den nye Pernille.. Men det klarede jeg i stiv arm, og alle fik en plads i flyveren. De fem timer brugte jeg sammen med Gry i lufthavnen. Vi købte forskellige ting f.eks. købte jeg en iPod :) Og så var der lige pludselig 'kun' flyveturen tilbage. Normalt ville man hade de næsten 13 timer flyveturen tager, men af en eller anden grund havde jeg bare mest lyst til, at turen aldrig stoppede! De lykkedes mig faktisk at sove de første 7-8 timer med hjælp fra min nakkestøtte og sovebriller, men så kunne jeg heller ikke mere. Jeg havde det faktisk rigtig dårligt, jeg havde helt influenzasymptomer, men jeg vidste godt, at det intet med influenza havde at gøre, det var simpelthen bare nervøsitet, og så at hele denne fantastiske rejse sluttede. Her har I lige Mie og Tankred oppe i flyveren.. Vi stod lidt og overvejede om vi skulle lave vores sidste skydive ;) Men ved ikke helt, hvad alle de andre passagere ville synes om den ide.. ? :)
Vi brugte den sidste tid på billeder og sjov, men stemningen var ret underlig, for hvordan udnytter man lige tiden bedst? Jeg havde en kæmpe klump i halsen og begyndte at græde hele tiden - total tudefjæs! Men Danmark nærmerede sig bare med hurtigere og hurtigere skridt - lige pludselig kunne vi se hele Bornholm under os, og så måtte Cecilia jo lige pege ud, hvor det lige var, hun boede.. Og 20 minutter senere landede vi med et ordentlig bump igen på dansk jord. Nu bare som en sammentømret fantastisk gruppe af unge danskere, som havde fået deres livs oplevelse - desværre var den bare slut... Men man kan jo sige, hellere være ked af det, og så have nydt og elsket det, da det var der.. End at fortryde og egentlig ikke savne det.. For det var sgu fantastisk! I lufthavnen fik vi skrabet vores bagage til os - desværre for Sofie manglede hun en taske - men vi andre havde alt, og så var der bare det væreste tilbage, og selvom Cecilia prøvede at overbevise mig om, at det bare er et på gensyn og ikke farvel, så gik det ikke helt ind! Jeg tudbrølede - har vist meget let til tårer, og så er jeg ret dårlig til at tage afsked. Jeg fik da vi også sat gang i nogle tårer ved nogle af alle de andre.. Hold nu op, hvor var det hårdt.. Et udpluk af danske unge mennesker, som pludselig var blevet mine allerbedste og fantastiske venner.. Men vi kunne ikke trække den længere, for vi vidste jo også, at der stod nogle og ventede ude på den anden side - og heldigvis for det.. For tror godt, ensomheden hurtigt kunne ramme én ret hurtigt ellers. Og der stod de, min mor og far som jeg havde været tårevædet over at forlade 100 dage tidligere, og nu igen havde jeg øjnene fyldt med tårer.. Det var så underligt at være så ked af det og så glad samtidig.. Jeg fik givet de sidste par krammer, og ja der i Kastrup Lufthavn, der sluttede min fantastiske rejse med NZTH'09-gruppen.. Hold nu op, hvor kommer jeg til at savne det! Sidder helt og får tårer i øjnene i skrivende stund, bare ved tanken om, at der går måneder før vi alle samles igen til oktober til gensynsfest... Der er alt for lang tid til!

Nu er der gået et par dage, og jeg har stadig ikke rigtig vænnet mig til Danmark - I har det sgu ret koldt.. ;) Nej, det er selvfølgelig dejligt at være hjemme og se alle jer, jeg holder af herhjemme. Men jeg har godt nok en stort tomt hul inden i mig.. Savnet forsvinder nok ikke lige foreløbig, men man kan sige, så er det godt, vi alle kommer fra Danmark og ikke f.eks. USA, for Danmark er trods alt til at overskue, hvad angår at besøge folk.

Når I nu på et tidspunkt møder mig, så er jeg nok stadig i min egen lille fantastiske drømmeverden - for det virker lidt som en drøm. Ej, det er ret virkeligt, men alligevel alle de ting jeg har oplevet, det er lidt drømmeagtigt. Det er lidt mærkeligt at komme hjem til de helt andre gear, folk er i her. For jeg er alt andet en stresset, og jeg luller bare rundt og sprudler.. Det var en fantastisk tid - jeg havde betalt det dobbelte. Og når jeg nu tænker efter, så tog jeg jo ud i verdenen, for at undersøge om at rejse er at leve, og det er det nok også, men jeg fandt nok mere ud af, at rejse gør mig levende! Jeg levede i de 100 dage, jeg nød hvert et sekund. Argh måske ikke da jeg var syg i Paihia, men selvom jeg var syg, havde jeg f.eks. den mest fantastiske fødselsdag.. Specielt kajakturen ud på det mørke hav, hvor man for første gang rigtig studerede den sydlige halvkugles stjernehimmel, var fantastisk smuk! Hvor har jeg egentlig oplevet meget! Hvor er jeg egentlig heldig!
Min kære mor sagde til mig, da jeg kom ud til dem i lufthavnen, at jeg aldrig måtte tage så lang tid væk igen, men det kan jeg desværre nok alt andet end ikke love, for rejse skal jeg igen! Lige nu må jeg nok hellere komme i gang med uddannelse, men okay så snupper vi tre år inde på SDU, og så skal jeg altså afsked igen.. Når man først har fået blod på tanden, holder man nok ikke op igen.. Jeg elsker det sgu og er så taknemmelig for, jeg udfordrede mig selv og tog afsted! Alle burde gøre det! :)

Det er dejligt at være herhjemme, men jeg sidder også med følelsen i kroppen, at det kunne være perfekt, hvis vi alle samledes igen mandag, og tog afsked til nye fremmede himmelstrøg.. Men det sker jo ikke.. Nu må jeg nok hellere i gang med at arbejde igen, så min konto ikke bliver alt for sur på mig ;)

Har jeg noget sidste af sige?
Det var fedt at mærke, hvor fantastisk livet kan være! Jeg har mødt så mange mennesker, og jeg har fundet ud af, at man skaber altså selv ens liv. Så hvis I er stressede eller utilfredse, så er der altså ingen andre end jer selv, der må i gang med at tage fat! Tag et par dages fri, og se jeres liv lidt udefra. Så opdager man, hvad der er værd at bruge tid på, og hvad man faktisk godt kan undvære..
Hver dag er en one-time-expirence - f.eks. kommer torsdag d. 28 maj 2009 aldrig igen, så nyd den i fulde drag! Græd hvis det er det du føler for, få snakket med dem du holder af og sidst men ikke mindst ha' det sjovt! Jeg skal i hvert fald nok gøre mit til, at mit gode humør skal spredes ud til det ganske land.. For at rejse gør mig levende, men livet er jo også en rejse, så hvorfor ikke bare være 100 % levende hver dag?

Til slut vil jeg bare sige TAK! Tak til mig selv, fordi jeg turde tage afsted, tak til hele NZTH'09-gruppen for at være så fantastiske mennesker, tak til vores rejseleder Pernille, for at være sådan en fantastisk hjælp, tak til New Zealand for at være sådan et fantastisk land - savner virkelig det land, alle burde møde dette bare én gang i deres liv og sidst men ikke mindst tak til alle jer herhjemme, alle jer der har gidet kværne side op og ned, som jeg har skrevet, tak fordi I stadig er her, når jeg nu er kommet hjem..

Vil savne at være Wege-Missen, som blev mit faste navn den sidste måned. Men nu minder det mig bare om en helt fantastisk tid! Men det bliver ret underligt at skulle være Christina igen, for nu har jeg været Wegeberg, Wege og Wege-Mis det sidste lange stykke tid.. Men mon ikke jeg vaenner mig til det? For egentlig er der vist meget, jeg lige skal vænne mig til herhjemme igen..

Vil aldrig glemme den fantastiske tid med NZTH'09-gruppen! F**K hvor var det bare ubeskriveligt fedt! Og nu er det jo bare rart, at jeg har en hel roman herinde på blogger.com, der kan genopfriske alle minderne...

I må have det godt - glæder mig til at se jer alle SNART!
De kærligste hilsner Wegeberg

P.S har lige siddet og læst det hele igennem, kan se, at jeg nogle gange skriver ae, oe og aa i stedet for æ , ø , å , men lader det nu være. Det er vel også bare en charme ved, at jeg har været væk fra det danske så længe..

<3

De sidste dage nydes i fulde drag! :)

En regnbyge kom lige forbi, og saa taenkte jeg, ja saa goer vi det, vi gaar lige ned og faar lavet lidt mere paa bloggen.. Lige pt. oeser det ned! - Ikke bare lidt, men virkelig styrtregner, og saa er der ikke rigtig saa meget at give sig til; vi vil jo helst bruge vores tid paa at ligge ude i solen.. - Skulle jo helst vaere en lille sambo-Wegeberg, naar jeg kommer hjem ;)

Tirsdag var der skole paa programmet igen. Denne uges emne er kommunikation, og det er faktisk rigtig interesant. Vi faar vendt mange gode emner og tager ofte fat I, hvad folk lige selv har af problemer. Vi snakker om, hvordan man bliver bedre til at gaa til eksamen og gaa til jobsamtale - det er super rart, at det er saa jordnaere ting, vi snakker om. Ikke alt mulig teotetisk, man alligevel ikke kan bruge til noget. I dag har vi snakket om, hvor vigtigt det er at vaere postiv i sin livsopfattelse. Det er stadig super god undervisning, og jeg tror, naar jeg kommer hjem, vil det faktisk lige pludselig gaa op for mig, hvor meget jeg alligevel har laert at dette forloeb. Jeg er virkelig blevet bevidst om mange aspekter ved mig selv - mine talenter og forcer - og ogsaa hvordan man skal opgaaes andre, saa det ikke saa hurtig gaar i haardknuder.
Desvaerre brugte jeg resten af tirsdag paa at have en god gang hovedpine, men med lidt massage om aftenen, har jeg 7,9,13 og bank under bordet ikke haft noget siden. Det skal saa siges, jeg tror, det er de dumme plastikstole, vi sidder paa i skolen, der er skyld i det. Saa nu har jeg faaet lov til at ligge paa gulvet :)

I gaar efter skole var vi 7 piger, der tog paa en halvdagsudflugt. Det var min ide, hvilket grundede i, at jeg ikke kom ud og dykke i mandags, som jeg gerne ville :( Saa efter en weekend, hvor der ikke rigtig skete saa meget, andet end selvfoelgelig pool, strand og sol, saa havde jeg brug for, at der skulle ske noget. Jeg planlagde en tur ned til sydoeen af Samui, hvor vi skulle ud og snorkle og ligge paa bountystrand - lidt luftforandring skulle der til.
Fordi jeg tog dette initativ, og fordi jeg havde spaendet rundt, for faktisk at faa det til at lykkes at komme ud og dykke i mandags(havde virkelig brugt mange kraefter paa det), saa fik jeg kiwifuglen. Har desvaerre ikke noget billede af den, maa jeg lige have taget! Men det er en bamse, som vi har haft med os helt fra Auckland. Man faar den, hvis man har gjort en ekstra indsats for holdet eller vaeret ekstra god/sej i en given situation. Og nu var det saa min tur til at faa den, mente de andre :)

Vi blev hentet af en lille thaimand og koert ned til sydoeen, da vi havde spist frokost. Og saa blev vi rigtig paa thaimaner sejlet ud i en long-boat. Og deres motorer virker virkelig som et piskeris! Men super sjovt at proeve!
Her har I nogle af pigerne ombord paa baaden..

Og saa skulle der jo snorkles:
Det var en super fed oplevelse, for der var SAA mange fisk! Og de var groenne, blaa, gule og sorte. Tror der var over tusinde fisk, og de var lige foran dig. Man roerte ved dem! For at tiltraekke fiskene, kastede de broed i vandet, og saa stroemmede der jo bare fisk til! Til sidst var det helt klamt med alle de fisk, for de bed ogsaa nogle gange. Og snorkleudstyret var ikke helt til UG, men man bliver sikkert ogsaa hurtig forvant, naar man nu har taget dykkercertifikat.

Efter snorklingen blev vi sejlet ind til den laekreste strand, hvor vi rigtig kunne ligge og slappe af og hygge os.

Her har I stranden og vores baad
Vi fik ogsaa slappet af, men efter lidt tid, fik vi for meget energi i benene, og saa fandt vi smukke koreller i vandkanten, lavede laengdespring og fjollede rundt i vandet. Jeg slugte nok 1 L saltvand - ADD!

Her er lige endnu et laekkert bountybillede :)

Paa hjemturen var det meningen, vi skulle se solnedgang, men nogle skyer drillede os lidt :( Men stadig var det super smukt:


Og mens man nu sad der paa daekket af saadan en long-boat med seks af sine rigtig gode veninder omkring sig og bare noed livet. Saa kom man til at taenke paa, hvornaar kommer jeg mon igen til at sidde saadan? Bare sidde og nyde livet med bikini paa i 30 graders varme med solen i baggrunden og den smukkeste natur omkring dig, vel og maerket uden at fryse. Jeg ved det sgu ikke, men en fantastisk god oplevelse var denne eftermiddag i hvert fald. Jeg fik grinet utrolig meget! :) Og dette var selvom jeg var saa uheldig at smide mine solbriller i havet(saa de ligger nok og hygger sig paa bunden nu), glide paa en stige, saa jeg har faaet et gigantisk blaat maerke i armhulen og faa vand i min taske, saa min mobil ikke duede.. Det skal dog saa siges, at jeg efter 20 minutter sammen med en foentoerre fik gang i mobilen igen :)

Da vi kom paa land, fik vi serveret aftensmad. Dejlig thaimad, som nogle er mere glade for end andre. Jeg syntes, det var godt. Men ris er nok ikke det foerste jeg vil have, naar jeg kommer hjem ;) Der var dog en ret med alle mulige skaldyr i, den lod vi bare saa, hehe.. Koereturen hjem var endnu en fantastisk god oplevelse. Vi hoerte bare sange for fuld volumen, og vi skraaleede med det bedste vi havde laert. Saa da vi kom hjem var vi bare i hopla :) Saa vi tog over paa den naermeste og hyggeligste bar lige om hjoernet. Der var onsdagsquiz, saa den skulle vi da lige vaere med i. Det blev en super hyggeligt aften. Og mens jeg nu sad og hyggede der med vennerne, kom jeg til at taenke paa min kaere farmand derhjemme. Naar du ser billedet herunder forstaar du nok hvorfor:
TIGER ;)
Aftenen sluttede lidt senere end forventet, men vi skulle lige fejre, at vi ikke kom sidst i guizzen - for det var virkelig nogle syge spoergsmaal!

Dagens program har vaeret skole og pool, og ja saa kom der jo desvaerre saa en lille byge :( Eller lidt stoerre er den faktisk, for den er der stadig :( Haaber den stopper, for her senere skal vi ned paa stranden og taende den olympiske ild. Der er nemlig DSC-OL i morgen ;) Og det er landene Peru, Serbien-Montenegro, Cambodia og Sudan der kaemper om at vinde. Jeg er med i Cambodia. Men det skal I nok hoere meget mere om senere.. Saa det er det i morgen eftermiddag skal gaa med. Loerdag skal vi slappe og have 'studenterkoersel'. Vi skal simpelthen rundt til alle hytter og have en bitte skaenk - det skal nok blive skaegt. Men ved ikke, hvor skaeg soendag bliver ;) Men der staar programmet ogsaa bare paa hygge.. Mandag skal der pakkes, og 16:35 tager vi herfra. Vi har lige fem timer i Singapore lufthavn, og saa er det med Singapore Airlines mod Kastrup. Saa ja, dagene er virkelig talte efterhaanden - faar virkelig kuldegysninger ved tanken. Har ikke lyst til at slutte nu.. :( Men saadan er det jo, og saa er det jo bare at glaede sig over, alle de fantastiske oplevelser jeg har at tage med hjem i bagagen :)Det er bare med at nyde det sidste i fulde drag, og proeve stadig at leve her, og ikke bekymre sig, om alt det der venter hjemme i Danmark; det skal jo tidsnok komme...
Nu vil jeg ogsaa slutte dette blogindlaeg, og denne gang bliver det med dette billede, taget nede paa stranden foran vores hotel:


Over and out, Wegeberg!

Saa gik der endnu en uge, men der er ogsaa kun en tilbage :(

Tiden flyver afsted, og pludselig er der gaaet en uge mere.. Det er uhyggeligt, for i skrivende stund er der kun en uge tilbage.. Om praecis en uge styrter vi sikkert alle sammen rundt, for at faa pakket de sidste ting...
Den sidste uges tid har jeg brugt paa at lave cirka saa lidt som muligt og bare nyde daselivet - det har vaeret rigtig dejligt..

I skolen har vi udforsket os selv endnu mere. Vi har vaeret ved at finde ud af, hvilken maade vi taenker og husker paa. I tirsdags skulle vi proeve et visulet huskesystem af, og jeg var mega sej til det. Der kom min klaebehjerne vist mig lige til gode ;) Vi har ogsaa arbejdet med vaerdier, og hvad vi laegger vaegt paa, og det er faktisk ret svaert, naar man lige pludselig skal til at lave en prioteringsliste. Vi kom ogsaa ind paa dybere emner som doeden, og det var ret haardt at snakke om. Men alligevel var det fedt, at folk var saa aabne, men det er nok ogsaa fordi, vi kender hinanden saa godt nu. Saa vi er bare saa trygge ved hinanden.. Jeg er stadig super glad for undervisningen, man laerer virkelig meget om sig selv. Og man finder ogsaa ud af meget om sig selv og hele gruppen, og i sidste ende goer det os bare endnu mere staerke sammen.
I skal da ogsaa lige have glaeden af at se os i fuld action, saadan ser det nemlig ud, naar vi har yoga
Det er en sjov og anderledes maade at starte dagen paa, og alle er vilde med det. Dt er vores klasselokale vi er i, saa det er der vi sidder og sveder de fleste formiddage ;)

Denne uge var saa ogsaa ugen, hvor jeg fik 'glaeden af' det thailandske koekkens hygiejne, saa tirsdag laa jeg med kraftige mavekramper, men heldigvis var jeg allerede paa toppen igen torsdag :)

Eftermiddagene er blevet brugt i solen og ved poolen, hvor vi har lavet diverse stunts: Her har I en flyvende Louise

Og efterhaanden har vi faaet en laekker kuloer.. :)
Apropos stunts, saa har jeg pt lige en ordentlig omgang tape paa min venstre fod, for jeg har vaeret saa smart at glide paa vores terrasse, saa jeg har faaet et ordentlig slag. Saa fredag aften havde jeg en meget blaa og haevet taa - avv.. Men det gaar allerede meget bedre, maaske en forstuning men den er i hvert fald ikke braekket :)

Hvad er der ellers sket i ugens loeb? Jo, nu skal I bare hoere, vi har hermed faaet bevist, at NZTH '09 er det sejeste DSC-hold; vi har nemlig vundet en fotokonkurrence blandt alle DSC-holdene! Premien var 10.000kr til en fest, saa der skal rigtig holdes en fest her senere paa aaret. I kan se vinderbilledet paa http://www.danskstudiecenter.dk/Seneste+nyt+fra+DSC.69.aspx. Desuden er det ogsaa Trine og Lea fra mit hold, der staar med bokseudstyr paa.. Det er bare for fedt! :)

Onsdag havde vi filmaften, hvor vi fik dansk slik :) Det var noget vi alle saa frem til! Vi fik set Tarzan og en gyser: The Eye, og saa selvfoelgelig spist en masse slik :)
Jeg har ogsaa endelig vaeret ved skraedderen, og er nu ved at faa syet en fin kjole, saa nu maa vi haabe, at jeg bliver smuk i den :)

Torsdag begyndte vores friweekend, og vi har stadig weekend her i dag mandag. Dem der ikke var i Bangkok i friugen, og som har haft flere penge, har vaeret der de sidste par dage, men vi andre har bare hygget os her paa Koh Samui. Det har vaeret laekkert vejr de fleste dage, men da det jo er regnsaesonen i oejeblikket, har der ogsaa vaeret nogle ordentlig regnskyld engang i mellem. Faktisk et hvert dag, men det klarer luften dejligt op, og bagefter er der det skoenneste vejr igen :)
For et par timer siden saa himlen f.eks. saadan her ud:, men nu er der igen det skoenneste solskinsvjer. Dog kan man godt maerke, man er i et lidt fattigere land end Danmark, for kloakering og helt taette huse er der ikke alle steder. Her har i f.eks. vejen uden foran skolen:

Torsdag aften tog alle os der var tilbage ud og bowle, og det var da bare en succesoplevelse for Wegeberg her.. Jeg havde lagt ud med at fortaelle, hvor daarlig jeg var, fordi jeg husker ikke, at jeg er saerlig god, men maa da sige, at jeg baade overraskede mig selv og de andre. I foerste spil fik jeg hele 150 point! Jeg lavede jeg ved ikke, hvor mange spare og strikes. Og det fedeste var, at jeg lignede egentlig ikke en, der gik saerlig meget op i det. Tobias som ikke kunne have, at en pige var bedre end ham, fik det maal at slaa de 150.. I 2. spil fik han praecis 150 til fryd for mig, men da han i 3. spil gjorde praecis det samme, kunne min glaede ingen ende tage. At jeg blev daarligere og daarligere gjorde ingen forskel paa mit humoer, jeg havde faaet en sejr :)
Her har i Freja og jeg som var mega seje til det der bowling :) Og ja, det er jo krydserne der dur! ;)

Fredag brugte vi nede ved vores egen dejlige strand - her har I lige strandbaben Trine der:
Vi blev alle godt roede den dag, men man maa jo lide for skoenheden ;) Saa da vi om aftenen var paa marked og i Chaweng by, var vi alle mere eller mindre smaa roede dannebrosflag - av..

Loerdag aften holdte vi en velkomstfest for det nye thailands hold, der er kommet her til Koh Samui. Det var super hyggeligt, og selvom vi kun var halvdelen af vores hold her, saa fik vi da rigtig sat gang i festlighederne.

Det passede derfor ogsaa langt de fleste godt i gaar, at der faktisk for foerste gang var dagsregn, som man kender det fra Danmark. Der blev slappet af, sovet og set film. Igen har vi i dag vaeret skarpt bevaebnet med solcream og solbriller oppe ved poolen ;)

Ja, saa er I da lige blevet opdateret lidt paa mit liv. Jeg har det stadig super og elsker at vaere her, saa det var ogsaa ret underligt, at jeg forleden var ved at sortere mine ting, for var ved at finde ud af, om jeg skulle forbi et posthus for at undgaa overvaegt, men pt ser det ikke saadan ud :)
Jeg vil smutte tilbage til poolen og nyde solens dejlig varme straaler.
Jeg maa lige se, om jeg ikke kan faa skrevet i loebet af ugen..
Ha' det saa laenge!
Knusser herfra

Udforskning af nabooerne Koh Phangan og Koh Tao

Den foerste friweekend er ved at vaere ovre, og den har jeg brugt paa at tage det udvidede dykkercertifikat, saa jeg nu er advance diver og saa har hele banden, 30 festglade unge danskere vaeret paa Koh Phangan til Full Moon Party.

Weekendens oplevelser gik i gang med det samme skolen var faerdig i torsdags(Vi har kun fire skoledage om ugen). - Det var underligt, at den foerste skoleuge allerede var slut, for vi har jo trods alt kun tre i alt. Men det maa jo bare tyde paa, at det er fordi, vi kan lide den undervisning, vi faar - og det kan vi bestemt! :)
Vi sejlede ud til den marine nationalpark, der ligger en times sejlads fra Koh Samui. Naar man dykker har man altid en buddy, og min var ved dette foerste dyk Pernille. Hun er allerede erfaren dykker, og det var super rart at vaere sammen med hende, det gjorde mig virkelig tryg, og gjorde nok bare, at jeg kunne nyde hele oplevelsen endnu mere. Det var et mega flot sted, vi dykkede. Det var lige som at se national geografic eller noget i den stil. Synet, man saa, var kun noget, man kan droemme om. Der var alle mulige farver fisk - store og smaa - , koreller og det klareste smukke blaa vand. Jeg fik rigtig styr over hele dykkeriet, og det var i det hele taget bare et super god oplevelse. Specielt var det super smukt, naar man kiggede op mod overfalden, og man saa bare kunne se svaerdfisk svoemme rundt der oppe. De glindsede rigtig i solens straaler!
2. dyk den dag var et natdyk, som vi paabegyndte lige inden solnedgang ud for Koh Taos kyst, saa det endte med at vaere rigtig moerkt. Jeg var overhovedet ikke bange, for at komme i det moerke vand, som man maaske godt kunne forestille sig, at man ville blive. Desvaerre blev dette dyk overhovedet ikke saa vellykket som haabet, da jeg havde store oereproblemer; jeg kunne overhovedet ikke trykudligne i mit venstre oere. Og jeg skal da lige love for, at det er en slags smerte, der ikke bare kan gaa forbi ens opmaerksomhed - det goer simpelthen vanvittigt ondt! Saa til sidste blev jeg noedt til at afbryde dykket, men der havde jeg ogsaa kaempet med det i 30 min. Jeg fik derfor ikke saa meget ud af dykket, men det jeg fik ud af det, var ogsaa en super god oplevelse. Det var specielt bare at vaere omgivet af alt den moerke, og ogsaa det at se fiskene "sove". Man kan godt blive lidt forskraekket, for det ligner til tider, at fiskene er doede. - Natdykket var specielt, men dagdyk er nu noget mere for mig. De smukke farver, som specielt solens straaler kan fremkalde, er bare saa fantastiske at kigge paa!
Jeg elsker virkelig at dykke! Det er saa ufatteligt smuk, og i den tid man er i vandet, foeler man sig virkelig som en del af denne verden; man bliver som en fisk ;)

Efter natdykket sejlede vi ind til Koh Tao, hvor vi skulle overnatte. Efter mange timer paa vandet, var vi godt og grundige sultne, saa vi fandt et hyggeligt pizzaria. Da klokken efterhaanden var blevet mange, og vi var ret traette efter en meget lang dag, eftersom vi ogsaa havde vaeret i skole, hoppede vi, saa snart maden var indtaget, til koejs.. Jeg havde stadig lidt ondt i oerene, men krydsede bare fingre for, at der intet ville vaere dagen efter.

Fredag stod vi tidligt op, og nu skal I bare se, hvor smukt der var paa stranden foran vores hotel den morgen:


Fredagens foerste dyk var et dybdedyk, hvor vi skulle ned paa 30 meter, derfor var det endnu mere vigtigt, at mine oere ikke drillede - men det gjorde de heldigvis ikke :) Det var et super fedt dyk, og man blev overrasket over, at dykkerinstruktoerens computer lige pludselig viste 30m. Det var ogsaa paa dette dyk, der var nogle, der var saa heldige at se en hvalhaj!! Men det var desvaerre ikke mig :( Bedre held naeste gang.. ;)
Efter at have faaet frokost paa Koh Tao og noget teori om de forskellige dyk, skulle vi til det sidste dyk, nemlig navigationsdyk. Det vil sige, man lige skulle rode lidt i ens hukommelse, for at komme i tanke om, hvordan det nu lige er, man bruger et kompas.. Jeg havde ingen problemer med det, og gennemfoerte oevelserne til UG. Dette var samtidig ogsaa det sjoveste dyk, for mens en gennemfoerte oevelserne, stod vi andre fire paa knaene paa bunden. Vi kiggede paa paa koreller og iagttog fiskene. Dette lyder ikke umiddelbart saerlig sjovt, men naar man har Wegeberg her med, saa kan man godt faa grineflip, ikke Monica og Cecilia?? Jeg fandt nemlig en korel, der lignede en mikrofon, og saa gav jeg den ellers som rockstjerne paa havets bund. Vi grinede helt vildt, og hver gang vi kiggede paa hinanden grinte vi endnu mere, hvilket ogsaa gjorde, at jeg tog vand ind i min maske. Forresten har jeg koebt min egen super smarte maske! :) Da vi kom op til overfladen, var vi i super humoer, og vi var ogsaa advance-dykkere! Vi havde bestaaet det hele!
Jeg valgte at tage et ekstra frivilligt dyk, her fik jeg igen problemer med oerene, men da det denne gang var lyst, kunne jeg tage det mere roligt. Og naar jeg bare trykudlignede hele tiden, og tog det i mit eget tempo, endte jeg alligevel sammen med de andre nede paa de 26 meter.. Denne gang svoemmede vi ind i en korridor i en af klipperne.. Ja, og saa noed vi det bare! Det er virkelig fantastisk at dykke!

Aftenen blev brugt paa pool, laekker mexikansk mad og tequlia-aften. Vi endte i byen i Chaweng, dog havde vi ikke lige taget med i vores udregning, at det var Budda-dag, saa alt var ret lukket. Saa aftenen endte lidt tideligere end forventet, men det gjorde ikke saa meget, var ret traet efter en lang og meget god dag paa vandet. :)

I gaar brugte jeg ved poolen, og det ser cirka saadan ud, naar vi rigtig daser:
Det var helt ekstremt varmt, jeg forsoegte at laese bog, man da jeg svedte saa meget, at jeg dryppede ned i bogen, opgav jeg! Saa jeg laa faktisk ret meget bare i vandet i poolen - et rigtig daseliv :)

I gaar aftes fejrede vi saa fuldmaanen - vi tog nemlig til nabooeen Koh Phangan og festede igennem til Full Moon Party! Denne fest foregaar paa en strand, og der kommer, alt efter hoej- og lavsaeson mellem 10.000 og 20.000 mennesker - mega fedt!
Et forsoeg paa at tage et billede af stranden..

Vi havde valgt alle tage hvidt toej paa, fordi saa er det meget lettere at male paa... Lyder maaske lidt maerkeligt, men man gaar helt amok med farveladen til den fest. Her kan I se, hvor fine nogle af pigerne var fra starten af: Det var mega fedt, at vi alle var saa ens; vi kom bare som en kaempe store hvide gruppe med det fantastiske humoer, og det loeftede bare endnu stemningen et tak.

Vi kom senere afsted end forventet pga streomafbrydelse og daarligt vejr, det har vi faktisk naesten hver aften for tiden! Det er lidt en charme ved denne oe, man ved aldrig helt, hvornaar der er stroem og hvornaar, man skal sidde i bullermoerke.. Da det vaerste regnvejr var drevet over, sejlede vi afsted. Men der var stadig ufatteligt stor boelgegang, og for at holde humoeret oppe, skraalede vi danske klassikere hele vejen til Koh Phangan.
Paa Koh Phangan spiste vi paa den danskegede restaurant SAME SAME, saa der var dansk mad som frikadeller og brun sovs paa menuen. Dette faldt i meget god jord! Og saa kom der ellers gang i malingen og festhumoeret efter maden, nu skal I bare se, hvor 'fine' vi blev:
Det var en super sjov aften, og vi havde det mega fedt sammen. Ja, og saa lignede vi lort.. Specielt blev der rigtig danset paa bordene, naar Nik & Jay blev spillet!
Vi fortsatte nede paa stranden, og det var helt vildt at opleve saa mange stive og festgalde mennesker samlet paa et sted. Lidt ligesom at vaere paa festival, bare vildere! Og naar man nu er paa en strand skal man da i havet, ikk? Saa resten af natten, betalte jeg med sjaskvaade pengesedler ;)
Festen sluttede klokken 6 i morges, da jeg igen var tilbage her paa Koh Samui. Da der allerede var lyst og flotte roede farver paa himmelen, var det vist ogsaa paa tide at komme i seng.. ;)

Efter fire timers soevn, traengte jeg til et smut i poolen, og der har jeg brugt stoerstedelen af min dag i dag. Kan godt maerke, jeg er ret brugt nu her, saa maa hellere komme tidligt i seng i aften, saa jeg er klar til endnu en spaendende uge med undervisning i morgen..

Haaber alt vel, nu er der jo ikke saa laenge til, at jeg er tilbage ved jer... Det er meget maerkeligt! Kommer virkelig til at savne at vaere herude i den store verden med alle disse skoenne mennesker! Men paa den anden side, saa savner jeg jo ogsaa jer.. Saa, ja.. Det er lidt den samme ambivalente foelelse, man sidder med i kroppen, som da man skulle afsted for snart 3 maaneder siden..

Naah, nu faar I ikke mere for denne gang,

Knus Wegeberg(bliver helt maerkeligt at skulle til at hedde Christina igen...)

Personlig udvikling & kommunikation

Skoledagene er vendt tilbage, og det skal man da lige vaenne sig til. Men selvom det er maerkeligt at vaere saa 'passiv' igen, naar vi nu har haft knald paa i naesten 3 maaneder, saa goer det ikke noget, for undervisningen er bare super! Den er virkelig lige i oejet, og vi er alle bare saa meget paa. Rent ud sagt elsker vi bare Kristians undervisning med personlig udvikling og kommunikation.

Mandag var vores sidste foerste skoledag her i DSC-tiden, og vi var alle spaendte paa, hvad dagen ville bringe. Kristian startede med at praestentere sig selv, og om hans vej til nu at staa som personlig raadgiver og coach. Det var spaendende at hoere, hvordan et liv kan forme sig.
De sidste par dage har vi saa blevet moedt med en undervisning, der absolut er langt fra den man kender. Vi starter f.eks. hver morgen med at lave de fem tibetanere og yoga - det giver bare ro i kroppen og klarhed i hjernen, mega fedt. Og der er saa dejlig en stemning, naar vi har gennemfoert dette program. Alle hviler bare i dem selv.
Herefter har vi brugt dagen paa at snakke om, hvad der skaber et menneske og dets personlighed. Hvordan opstaar vores forstaaelse af verdenen, og hvordan kan det f.eks. vaere, at vi som det klogeste dyr paa jorden, bruger den foerste time hver morgen paa at fortaelle os selv, at vi ikke er gode og paene nok, og at vi lige skal have rettet det og det. Haaret skal lige sidde rigtig, og toejet skal vaere det rigtige. En kylling taenker da aldrig over, hvordan dens fjer ser ud - men goer det den mindre lykkelig? Og hvordan opnaar man egentlig lykke? Ja, maaske har jeg et svar om et par uger.. hvem ved.. ? ;)
Vi spoerger os selv, hvem er vi? Og hvad har vi af gode kvaliteter? I dag lavede vi f.eks. en mega fed oevelse: vi blev delt i grupper af 10. En fra gruppen skulle saette sig i midten af rundkredsen, og saa skulle alle de andre sige et ord, de godt kunne lide ved denne person. Altsaa hvilken god egenskab personen indeholdte.. Det var mega fedt, men ogsaa meget graenseoverskridende, for det er faktisk svaert at modtage alt den ros. Vi blev alle meget roert, og det var fedt at hoere, hvad andre folk egentlig ligger vaegt paa ved ens kvaliteter. Vi var alle helt sagelig bagefter, og et grupperkram var absolut noedvendigt. Hos nogle fik taarene ogsaa frit spil - det var virkelig en ubeskrivelig unik oplevelse! Det gav bare den fedeste foelelse af faellesskab og sammenhold.
Vi afslutter undervisningen med faellessang og kampraab, det lyder meget hoejskoleagtigt - er jo ogsaa det jeg er paa, saa passer jo meget godt -, men det er bare saa fedt, og det giver den dejligste boblende fornemmelse i kroppen. Man er bare saa glad, naar man gaar derfra.
Det er fantastisk, vi er saa meget paa i undervisningen, og selvom Kristian bare fortaeller, saa er han saa levende, at man bare stadig er fanget af det, han siger. Jeg er sikker paa, at vi laerer utrolig meget paa disse tre uger om os selv, og hvordan man faar et mere positivt livssyn. Rent ud sagt er vi ved at laere at skide paa Janteloven, og det er bare fedt! :)

Eftermiddagene har gaaet med sol, pool, massage og hygge. Om aftenen gaar vi ud og spiser og kigger lidt i butikker - det er et rigtig daseliv, men det er mega fedt, naar vi har vaeret paa farten saa laenge, bare at kunne slappe af og nyde at vaere her i tropeparadiset.
I morgen staar den paa dykning efter skole - det glaeder jeg mig rigtig meget til! Vi skal dykke i alt fire gange over de to naeste dage. Vi har et natdyk om natten, hvilket jeg glaeder mig rigtig meget til. En overvindelse bliver det sikkert, men dem har vi jo haft saa mange af i New Zealand, saa det skal nok bare blive en super oplevelse.. Vi overnatter paa oeen Koh Tao, og derefter tager vi to dyk fredag. Men alt det maa I hoere mere om i naeste indlaeg.. :)

I faar desvaerre ingen billeder denne gang, men det ville ogsaa bare vaere 'traelse' pool-afslapnings-billeder, hvis det var, saa det vil I nok ogsaa hellere vaere fri for.. :) Forresten har vejret i dag vaeret skoent - 30-35C og sol fra en skyfri himmel, saa hvis det bare fortsaetter de naeste 3 uger, saa skal jeg nok komme hjem som neger ;)

Ha' det godt, og haaber I kan nyde noget dejligt foraarsvejr!
Knus Wegeberg

S for STORBY og SHOPPING :)

"Taxi, taxi" , "tuk tuk? - only 1 bath, you drive with me?" Tusindevis af smaa thaier. En ulidelig tung varme. Klam gadeos og lugt af lort paa ethvert gadehjoerne Trafik over alt; taxaer, tuk-tuk'ker, lastbiler, busser - simpelthen et stort mylder! Boder. Gadekoekkener. Snusket og beskidt.
- Bare nogle af de indtryk, man faar i Thailands hovedstad Bangkok.
Nej saa er det nu skoent at vaere tilbage paa Koh Samui; her er simpelthen bare skoent at vaere! Her i friugen snakkede vi ogsaa om: "naar vi nu kom hjem til Koh Samui" - for det er virkelig som et hjem..

Togturen til Bangkok fra Chaing Mai var endnu en beskidt, men god oplevelse. Det fik virkelig en masse gode minder fra interrail til at poppe op, og det er jo ikke helt daarligt. Aftensmaden var ikke helt god, men den kunne da spises. Specielt er jeg traet af, at de kommer agurker i alle deres varme retter hernede - det hoerer sig bare ikke hjemme! Men vi hyggede os rigtigt! Bare humoeret er godt, saa skal det hele nok gaa :) Her ser i Gry og Sofie med den 'laekre' aftensmad:

Det er altsaa ikke altid her i Thailand, man skal taenke over, hvilket koekken maden er blevet lavet i!
Gry og jeg snakkede med en meget underholdende mand efter maden. - Eller det var egentlig nok mere os, der var underholdende, han grinede i hvert fald rigtig meget af os. Han ville super gerne kommunikere med os, men han havde ikke ligefrem det bedste engelsk. Og da vi fortalte, at vi skulle til Koh Samui, ringede han lige til hans ven, der bor her, for at tjekke at vejret nu ogsaa var godt. Ja, venlig er de i hvert fald her i Thailand - det kan ingen tage fra dem!
Jeg sov ikke specielt godt den nat, for det bumlede godt og sengen har nok kun vaeret 180cm, for naar jeg laa udstraekt, laa jeg i spaend. De burde altsaa taenke paa, at det ikke kun er thaier, der koerer med nattoget. Der kommer ogsaa nogle lange store danskere ;) Men nogle timer fik vi da.
Om morgenen var vi alle godt smadret, og morgenmaden var heller ikke til at juble over, men ned kom det da. Og saa stod vi pludselig paa Bangkok banegaard og hvad saa? Ja, saa er det jo godt, at man er veludstyret med sin Lonely Planet. Vi havde laest lidt om, hvor det kunne vaere fedt at bo. Og da vi gerne ville bo saa fedt som muligt, valgte vi Khaosan Road. Vi fandt en taxa, og saa koerte vi vores foerste af mange lange taxature, hvor man saadan cirka sidder i koe i 30 minutter!
Vi fandt et guesthouse paa Khaosan Road, som var nogenlunde. Vi ville ikke bruge for mange penge paa overnatning, men man skulle jo omvendt ogsaa kunne holde ud og bo der..
Efter en times soevn begyndte det, som vi alle havde set frem til, nemlig SHOPPING. Det var faktisk det baade lavede torsdag og fredag. Vi fandt nogle gigantiske storcentre, og vi shoppede nok i 10 timer hver dag! Torsdag aften tog vi i 3D-biograf og saa "Monsters VS. Aliens". Virkelig fedt at proeve 3D, og her fik vi ogsaa virkelig bekraeftet at thaierne holder af deres konge. For blandt forfilmene var der lige en 3 minutters lang film og kongen og hans familie. Han skulle simpelthen hyldes, og hele salen stod op, lidt ligesom, naar man synger nationalsangen i Danmark til en fodboldkamp. - Meget maerkelig oplevelse! Og nu skal I bare se, hvor smart man ser ud med 3D-briller ;)

I gaar havde vi besluttet at vaere bare lidt kulturelle, saa vi tog ud til Grand Palace. Og det var virkelig et smukt tempel, ja hele omraadet var enormt smukt! Der var bare guld over alt!
Men naar man nu skal ind i saadan et tempel, skal man jo have den rette paaklaedning. Jeg havde taget et toerklaede til at vikle rundt om mine skuldre, men det var aabentbart ikke godt nok, saa jeg blev ifoert en super smart skjorte, og saa kunne jeg ogsaa komme ind og se det hele :)
Se hvor hot ejg var :)
Og her er der flere guldbilleder:

Det var virkelig smukt, og hvor maa det vare have vaeret dyrt!

Eftermiddagen blev brugt paa Khoasan Road, hvor vi rigtig fik shoppet markedsting. Gry og jeg gik helt "amok", hvor Trine og Sofie holdte mere igen.. Men det var jo meget billigt, specielt i forhold til de meget turistede priser her paa Koh Samui. Khoasan Road er en ret myldrende gade, for det er et stor marked, samtidig med at det er en helt masse barer. Det er virkelig paradis for backpackere. Her moedes de og faar en oel eller to sammen :)
Kl. 21 gik flyveren retur til Koh Samui efter en uge rundt i det thailandske. De fleste andre var ogsaa kommet hjem, saa vi besluttede at fejre det med en bytur i den stoerste by Chewang. Saa dagen i dag er blevet brugt paa toemmermaend, pakke ud, slappe af og nyde, at vi alle er tilbage paa Samui. Specielt toemmermaend for nogle, fordi de har en ekstremsport her i Thailand, nemlig shots i spande. Saadan nogle man legede med i sandkassen, da man var lille! Og de er ellers staerke og billige skal jeg hilse og sige. Ret vildt! I New Zealand havde de kun tekander, men her gaar de da lige skridtet videre.. Blvier maerkeligt at komme hjem til dyre Danmark igen..

I morgen starter det sidste skoleforloeb saa, og der staar personlig udvikling og kommunikation paa skemaet. Kristian, vores danske laerer, er vist ankommet, men har endnu ikke moedt ham. Det bliver lidt underligt at skulle i 'skole', men tror det bliver rigtig godt og et givende forloeb :) Specielt glaeder mange sig til at faa en hverdag, nu hvor vi har stresset rundt i saa lang tid.. Skoleforloebet varer helt indtil vi skal hjem til Danmark, saa vi er rigtig traadt ind i den sidste del af hele dette fantastiske eventyr..

Naah jeg vil smutte hen til de andre og faa noget aftensmad!
Kaerlig hilsen Christia