søndag den 10. maj 2009

Udforskning af nabooerne Koh Phangan og Koh Tao

Den foerste friweekend er ved at vaere ovre, og den har jeg brugt paa at tage det udvidede dykkercertifikat, saa jeg nu er advance diver og saa har hele banden, 30 festglade unge danskere vaeret paa Koh Phangan til Full Moon Party.

Weekendens oplevelser gik i gang med det samme skolen var faerdig i torsdags(Vi har kun fire skoledage om ugen). - Det var underligt, at den foerste skoleuge allerede var slut, for vi har jo trods alt kun tre i alt. Men det maa jo bare tyde paa, at det er fordi, vi kan lide den undervisning, vi faar - og det kan vi bestemt! :)
Vi sejlede ud til den marine nationalpark, der ligger en times sejlads fra Koh Samui. Naar man dykker har man altid en buddy, og min var ved dette foerste dyk Pernille. Hun er allerede erfaren dykker, og det var super rart at vaere sammen med hende, det gjorde mig virkelig tryg, og gjorde nok bare, at jeg kunne nyde hele oplevelsen endnu mere. Det var et mega flot sted, vi dykkede. Det var lige som at se national geografic eller noget i den stil. Synet, man saa, var kun noget, man kan droemme om. Der var alle mulige farver fisk - store og smaa - , koreller og det klareste smukke blaa vand. Jeg fik rigtig styr over hele dykkeriet, og det var i det hele taget bare et super god oplevelse. Specielt var det super smukt, naar man kiggede op mod overfalden, og man saa bare kunne se svaerdfisk svoemme rundt der oppe. De glindsede rigtig i solens straaler!
2. dyk den dag var et natdyk, som vi paabegyndte lige inden solnedgang ud for Koh Taos kyst, saa det endte med at vaere rigtig moerkt. Jeg var overhovedet ikke bange, for at komme i det moerke vand, som man maaske godt kunne forestille sig, at man ville blive. Desvaerre blev dette dyk overhovedet ikke saa vellykket som haabet, da jeg havde store oereproblemer; jeg kunne overhovedet ikke trykudligne i mit venstre oere. Og jeg skal da lige love for, at det er en slags smerte, der ikke bare kan gaa forbi ens opmaerksomhed - det goer simpelthen vanvittigt ondt! Saa til sidste blev jeg noedt til at afbryde dykket, men der havde jeg ogsaa kaempet med det i 30 min. Jeg fik derfor ikke saa meget ud af dykket, men det jeg fik ud af det, var ogsaa en super god oplevelse. Det var specielt bare at vaere omgivet af alt den moerke, og ogsaa det at se fiskene "sove". Man kan godt blive lidt forskraekket, for det ligner til tider, at fiskene er doede. - Natdykket var specielt, men dagdyk er nu noget mere for mig. De smukke farver, som specielt solens straaler kan fremkalde, er bare saa fantastiske at kigge paa!
Jeg elsker virkelig at dykke! Det er saa ufatteligt smuk, og i den tid man er i vandet, foeler man sig virkelig som en del af denne verden; man bliver som en fisk ;)

Efter natdykket sejlede vi ind til Koh Tao, hvor vi skulle overnatte. Efter mange timer paa vandet, var vi godt og grundige sultne, saa vi fandt et hyggeligt pizzaria. Da klokken efterhaanden var blevet mange, og vi var ret traette efter en meget lang dag, eftersom vi ogsaa havde vaeret i skole, hoppede vi, saa snart maden var indtaget, til koejs.. Jeg havde stadig lidt ondt i oerene, men krydsede bare fingre for, at der intet ville vaere dagen efter.

Fredag stod vi tidligt op, og nu skal I bare se, hvor smukt der var paa stranden foran vores hotel den morgen:


Fredagens foerste dyk var et dybdedyk, hvor vi skulle ned paa 30 meter, derfor var det endnu mere vigtigt, at mine oere ikke drillede - men det gjorde de heldigvis ikke :) Det var et super fedt dyk, og man blev overrasket over, at dykkerinstruktoerens computer lige pludselig viste 30m. Det var ogsaa paa dette dyk, der var nogle, der var saa heldige at se en hvalhaj!! Men det var desvaerre ikke mig :( Bedre held naeste gang.. ;)
Efter at have faaet frokost paa Koh Tao og noget teori om de forskellige dyk, skulle vi til det sidste dyk, nemlig navigationsdyk. Det vil sige, man lige skulle rode lidt i ens hukommelse, for at komme i tanke om, hvordan det nu lige er, man bruger et kompas.. Jeg havde ingen problemer med det, og gennemfoerte oevelserne til UG. Dette var samtidig ogsaa det sjoveste dyk, for mens en gennemfoerte oevelserne, stod vi andre fire paa knaene paa bunden. Vi kiggede paa paa koreller og iagttog fiskene. Dette lyder ikke umiddelbart saerlig sjovt, men naar man har Wegeberg her med, saa kan man godt faa grineflip, ikke Monica og Cecilia?? Jeg fandt nemlig en korel, der lignede en mikrofon, og saa gav jeg den ellers som rockstjerne paa havets bund. Vi grinede helt vildt, og hver gang vi kiggede paa hinanden grinte vi endnu mere, hvilket ogsaa gjorde, at jeg tog vand ind i min maske. Forresten har jeg koebt min egen super smarte maske! :) Da vi kom op til overfladen, var vi i super humoer, og vi var ogsaa advance-dykkere! Vi havde bestaaet det hele!
Jeg valgte at tage et ekstra frivilligt dyk, her fik jeg igen problemer med oerene, men da det denne gang var lyst, kunne jeg tage det mere roligt. Og naar jeg bare trykudlignede hele tiden, og tog det i mit eget tempo, endte jeg alligevel sammen med de andre nede paa de 26 meter.. Denne gang svoemmede vi ind i en korridor i en af klipperne.. Ja, og saa noed vi det bare! Det er virkelig fantastisk at dykke!

Aftenen blev brugt paa pool, laekker mexikansk mad og tequlia-aften. Vi endte i byen i Chaweng, dog havde vi ikke lige taget med i vores udregning, at det var Budda-dag, saa alt var ret lukket. Saa aftenen endte lidt tideligere end forventet, men det gjorde ikke saa meget, var ret traet efter en lang og meget god dag paa vandet. :)

I gaar brugte jeg ved poolen, og det ser cirka saadan ud, naar vi rigtig daser:
Det var helt ekstremt varmt, jeg forsoegte at laese bog, man da jeg svedte saa meget, at jeg dryppede ned i bogen, opgav jeg! Saa jeg laa faktisk ret meget bare i vandet i poolen - et rigtig daseliv :)

I gaar aftes fejrede vi saa fuldmaanen - vi tog nemlig til nabooeen Koh Phangan og festede igennem til Full Moon Party! Denne fest foregaar paa en strand, og der kommer, alt efter hoej- og lavsaeson mellem 10.000 og 20.000 mennesker - mega fedt!
Et forsoeg paa at tage et billede af stranden..

Vi havde valgt alle tage hvidt toej paa, fordi saa er det meget lettere at male paa... Lyder maaske lidt maerkeligt, men man gaar helt amok med farveladen til den fest. Her kan I se, hvor fine nogle af pigerne var fra starten af: Det var mega fedt, at vi alle var saa ens; vi kom bare som en kaempe store hvide gruppe med det fantastiske humoer, og det loeftede bare endnu stemningen et tak.

Vi kom senere afsted end forventet pga streomafbrydelse og daarligt vejr, det har vi faktisk naesten hver aften for tiden! Det er lidt en charme ved denne oe, man ved aldrig helt, hvornaar der er stroem og hvornaar, man skal sidde i bullermoerke.. Da det vaerste regnvejr var drevet over, sejlede vi afsted. Men der var stadig ufatteligt stor boelgegang, og for at holde humoeret oppe, skraalede vi danske klassikere hele vejen til Koh Phangan.
Paa Koh Phangan spiste vi paa den danskegede restaurant SAME SAME, saa der var dansk mad som frikadeller og brun sovs paa menuen. Dette faldt i meget god jord! Og saa kom der ellers gang i malingen og festhumoeret efter maden, nu skal I bare se, hvor 'fine' vi blev:
Det var en super sjov aften, og vi havde det mega fedt sammen. Ja, og saa lignede vi lort.. Specielt blev der rigtig danset paa bordene, naar Nik & Jay blev spillet!
Vi fortsatte nede paa stranden, og det var helt vildt at opleve saa mange stive og festgalde mennesker samlet paa et sted. Lidt ligesom at vaere paa festival, bare vildere! Og naar man nu er paa en strand skal man da i havet, ikk? Saa resten af natten, betalte jeg med sjaskvaade pengesedler ;)
Festen sluttede klokken 6 i morges, da jeg igen var tilbage her paa Koh Samui. Da der allerede var lyst og flotte roede farver paa himmelen, var det vist ogsaa paa tide at komme i seng.. ;)

Efter fire timers soevn, traengte jeg til et smut i poolen, og der har jeg brugt stoerstedelen af min dag i dag. Kan godt maerke, jeg er ret brugt nu her, saa maa hellere komme tidligt i seng i aften, saa jeg er klar til endnu en spaendende uge med undervisning i morgen..

Haaber alt vel, nu er der jo ikke saa laenge til, at jeg er tilbage ved jer... Det er meget maerkeligt! Kommer virkelig til at savne at vaere herude i den store verden med alle disse skoenne mennesker! Men paa den anden side, saa savner jeg jo ogsaa jer.. Saa, ja.. Det er lidt den samme ambivalente foelelse, man sidder med i kroppen, som da man skulle afsted for snart 3 maaneder siden..

Naah, nu faar I ikke mere for denne gang,

Knus Wegeberg(bliver helt maerkeligt at skulle til at hedde Christina igen...)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar