Roadtrip - fire piger paa afveje ;)

Saa er vi - Gry, Cecilia, Anne Julie og jeg - koert ud i det blaa i en groen mazda! Og det er ikke saa lidt farligt, for for det foerste koerer de jo i den forkerte side hernede i New Zealand, men for det andet, saa er fire piger og en bil ikke altid en sikker cocktail - men det er jo det, der goer det hele sjovere!
Hele dette fantastiske eventyr, som jeg befinder mig i lige nu, startede onsdag morgen; vi tog bussen ud til lufthavnen, for at hente den bil, vi i forvejen havde bestilt. Vi blev godt nok lidt forvirret, da vi kom ud i bilen, for i stedet for manuel gear som vi havde faaet afvide der var, saa var der atomatgear. Men det kender jeg jo alt til, saa jeg fik hurtigt instrueret de andre i det, og nu er det slet ikke noget problem.
Tilbage paa hostellet skulle bilen nu pakkes, og det var straks meget vaerre! Vi havde jo med vilje valgt en stationcar, for vi vidste godt, vi havde meget bagage, men lidt skulle der dog stadig presses - se bare:
Ja, godt arbejde Anne Julie! Og til sidst kom det da ogsaa ind!


Og her har i saa det groenne lyn forfra. Faktisk er der ikke saa meget lyn over den, men det er nu en god bil. Den har dog bare meget svaert ved at traekke op ad stejle bakker, og dem er der jo trods alt ret mange af her i New Zealand. Men det gaar - endnu har vi ikke skulle ud og skubbe ;)

Da vi troede, at vi ville faa en bil med manuel gear, har jeg fra starten bare vaeret hende med det store overblik,(for jeg ville ikke koere, naar det var manuel geat) og det er jeg stadig. - De andre er nu helt fortrolige med atomatgearet, og jeg sidder som en anden koerelaerer og coacher dem paa forsaeddet. Og saa er jeg ogsaa hende, der har styr paa kortet - se bare:

Betrykkende ikke? Saa jeg er kortlaeser og tourguide. Jeg finder nemlig lige alle de seje steder i min 'Lonely Planet-guidebog', og saa guider jeg det groenne lyn derhen :) Lige et godt job for mig!

Som en super afslutning paa en fed uge i Queenstown, og et kickstart til roadtrippen saa skulle vi lige ud forbi Kawarau-bridge, inden vi helt forlod Queenstown. Gry havde nemlig lige besluttet sig for, at hun gerne ville lave et lille hop fra denne bro. Men da hun endelig stod der, virkede det ikke helt som om, hun helt alligevel havde lyst. Men efter noeje overvejelse, fik hun hoppet et bungyjump, og det tager jeg virkelig hatten af for - hvor er hun sej! Og nu skal I bare se, hvordan det ser ud.

Her staar Gry lige og tager ufattelig meget mod til sig, for det skal der da virkelig til, for at springe 43meter ud i det rene ingenting. Hun var virkelig nervoes, og en overgang troede jeg ikke, at hun ville goere det. For hver gang, der blev talt ned: 5, 4, 3.. Naaede de ikke laengere end til 5, 4, saa sagde Gry: "I can't", og gik to skridt tilbage. Til sidst skulle hun bare presses ud i det, saa hun fik af vide, hvis hun ikke gjorde det nu, ville de stoppe det. Og som den gaeve jyde Gry nu er, gjorde hun det, for de skulle jo ikke bare tage hendes penge, uden hun fik noget for dem ;)


Og saa gjorde hun det! Ser det ikke vildt ud? Taenk, at hun gjorde det!
Super fed start paa turen, og nu var stemningen rigtig loeftet til et maksimum, saa da vi kom ud paa vejene, skulle musikken bare skrues op, og saa var det ellers bare at faa gang i daekkene.

Vi koerte syd paa mod Milton. Paa denne straekning aendrede naturen sig meget - det blev enormt toert, og der var absolut ingen traer - se bare:


Da vi havde koert et godt stykke, stoppede vi i byen Clyde. En gammel, meget lille, men hyggelig by. Man foelte helt, at man var i en gammel vestern-film. Her har I f.eks. et billed af hovedgaden:


Vi fandt en hyggelig graesplaene, og lavede os en lille picknik. Det var rigtig laekkert, og solen bagte dejligt.


Hele straekningen efter Clyde boed paa en masse grugtmarkeder, og der stoppede vi da ogsaa for at faa nogle forfriskninger. Det var laekkert med en frisk blomme og nogle aebler.

Da vi naaede til Milton skulle vi tage et beslutning, ville vi koere nordpaa eller sydpaa. Vi vidste, at vi ville til byen Dunedin, som laa nordpaa, men spoergsmalet var, om vi lige skulle tage et smut sydpaa foerst og opleve de smukke strande dernede. Vi fandt et sted i solen, og noed lidt kage og is. Og saa tog vi beslutningen, at Dunedin kunne vente, saa vi ville koere sydpaa. Og det er jo det, der er saa fedt ved roadtrip - man goer, hvad man lige har lyst til! Mega nice! Gry skulle dog lige paa toilettet, inden vi koerte. Vi andre gik hen i bilen imens. Pludselig ringede min mobil - det var Gry, som var laast inde! Jeg skyndte mig om til hende, og fik fat i en dame, der kunne hjaelpe os. Pinligt nok, viste det sig bare, at Gry ikke kunne finde ud af at dreje den rigtige vej - hovsa.. Saa faerdige af grin forsatte vi turen sydpaa.

Da vi havde koert lidt, blev det tid til at finde et hostel. Vi kom til 'byen' Owaka - ved faktisk ikke rigtig om det kan kaldes en by, hvis det kan, kan det komme paa top 10 over smaa byer i New Zealand. Foerst proevede vi at komme ind paa et B&B, der havde de ikke plads. Det gjorde heller ikke saa meget, da vi fandt ud af, at det laa ved siden af en kirkegaard! Men det blev ikke bedre, da vi rent faktisk fandt stedet, hvor vi skulle sove: et gammelt hospital!! Men en meget maerkelig receptionist!
Dette var vaerelset, hvor vi boede:

Laekkert ikk? - Og jeg laa rent faktisk i en hospitalsseng. Meget underlig oplevelse! Men ogsaa ret sjov. Lange gange, som I kan se her, var der over alt:

Og ja, ligesom paa rigtige sygehuse, var der loebehjul til at komme rundt paa.
Standarden var faldet noget i forhold til, hvad vi er vant til, men vi hyggede os nu alligevel med det.

Vi gik ned i 'byen' for at koebe aftensmad, og se hvad vi fandt:

Saa ret landligt var det.
Faktisk baerer hele vores roadtrip praeg af dyreaspektet. For paa hele turen havde vi forgaeves forsoegt at faa gode billeder af faar paa markerne, men hver gang vi stoppede loeb de vaek. Og da vi endelig fandt nogle, der ikke loeb, var det geder i stedet for! :(
Om aftenen hyggede vi med dart og andre spil. Vi var ret traette, saa hoppede hurtigt til koejs. De andre snakkede om, at de havde hoert spoegelser om natten, men tror nu bare, det var deres fantasi, der spillede dem et puds.

I min dagbog fra den dag har jeg skrevet: "Det er super hyggeligt! Jeg elsker at vaere paa roadtrip. Det er rart at proeve, at alt ikke er planlagt fra foerst til sidst. Vi tager det hele paa gefuhl(de har ikke umlau), og det er bare fedt, for det kommer der saa mange anderledes oplevelser ud af! Kan maerke det her bliver bare super!"


I gaar vaagnede vi saa op paa hospitalet og fik pakket bilen. Nu var det saa paa tide at faa udforsket den smukke natur, som jeg havde laest, der skulle vaere. Vi koerte mod Cannibal Bay - for det kan da ikke vaere andet end smukt eller? Og her kom det dyreaspekt, som jeg snakkede om foer virkelig til udtryk!
Da vi endelige kom ned til Cannibal Bay, efter at have koert paa den mest snoede grusvej, var vi ikke yderligt begejstret. Det var da en smukt strand, se bare:
det var da slet Det var bare det, i 'Lonely Planet' havde det lovet soeloever og pingivner, og det ville vi jo virkelig gerne se, men saa skete, der pludselig noget! En vildmand kom pludselig loebende hen ad stranden. Han begyndte at snakke til os, og i starten var vi meget afvisende, for han var ikke yderligt tiltalende, og man passer vel ogsaa lidt paa. Men da han begyndte at snakke om soeloever, vakte han vores interesse. Han var faktisk ude for at loebe en tur, og inden vi saa os om, var vi ogsaa ude paa en morgenloebetur. Pyha - ikke lige hvad jeg havde regnet med, men det var det hele vaerd. For der laengere henne ad stranden laa de - soeloeverne, nu skal I bare se:

Og mig, der ikke mente, der var forskel paa en soeloeve og en sael, tog da saa gruligt fejl! Hvor er de bare store saadan nogle dyr!
Og selvfoelgelig skulle vi da have taget et billede af os alle fire sammen med de store dyr. Men bare at I ved det, saadan nogle soeloever er ikke saa nysgerrige som saeler, og man skal faktisk passe paa. Og man skal ikke gaa mere end 5 meter taet paa dem, men det fandt vi jo foerst ud af, da vi havde sat os paa hug 3 meter fra dem. Er du syg et broel, de kan komme med. Og de er heller ikke helt langsomme, naar de foeler sig truet, saa vi floej jo op! Der skete selvfoelgelig ikke noget, men vi blev da ret bange, og jeg er sikker paa, at det dyr Cecilia er mest bange for i hele verdenen den dag i dag er soeloever! ;)
Men vi fik da vores billeder i hus - og her har i Gry med en soeloeve:

Se hvordan den boeler i baggrunden.

Vi som troede baade loebeturen og eventyret var ovre, tog gruligt fejl, for vildmanden ville da ogsaa vise os pingviner - og det ville vi jo ogsaa gerne se, saa gang i bentoejet og saa loeb vi om til den naeste strand.
Og vi fandt skam en enlig lille pingvin - virkelig fed oplevelse! Speciel fordi det var en vild en af salgsen, ikke noget med fangeskab eller noget.

Men vi havde laert af soeloeve-oplevelse, og holdte os godt paa afstand! ;)

Igen som vi lige troede turen var slut, tog vi fejl, for vildmanden - maaske er det paa tide I faar et billede af ham:

Laekker fyr ikke?

Naah, men han mente i hvertfald ikke turen var slut, saa han tog os op paa det smukkeste sted som han sagde. Og det kraevede da ogsaa sin mand - se bare her:

Da vi naesten var oppe paa toppen, sagde han, at vi skulle lukke oejnene. Vi var alle meget skeptiske, for hvad nu hvis han skubbede os i vandet? Men nysgerrigheden overvandt, og med lukkede oejne foerte han os afsted. Pludselig maatte vi aabne oejnene, og den smukkeste udsigt aabnede sig for os.
Her har I mig med udsigten i baggrunden - det var virkelig det hele vaerd!



Her er endnu lidt udsigt.

Tilbage i bilen troede vi, at oplevelser med dyr var overstaaet, men nej! Vi havde jo ledt og ledt efter faar, men det behoevede vi slet ikke! For ligesom vi bedst fortsatte ad grusvejen, var der 200 faar, der vadede rundt ude paa vejen. Cecilia, som koerte, fik sig lidt af en sag for!
Se bare her:

Saa vi fik da set de faar vi ville! :)

Fyldt med en masse dyreoplevelser forsatte vi til Dunedin. Og lige pludselig var det ikke saa let at koere, for nu var der pludselig lyskryds, motorvej og andre bilister. Vi fik spidt bilen paa en pakringsplads, og til vores held laa der et hostel lige ved siden af - det er saa der vi bor nu.
Vi gik en hyggelig eftermiddagstur rundt i byen og noed det gode vejr. For det er igen blevet vejr til t-shirt :)
Dagens oplevelser skulle fejres, saa vi besluttede os for at flotte os lidt, og tage ud og spise! Det var virkelig noget godt mad vi fik.
Se bare en laekker brownie jeg fik til dessert:
Vi havde snakket om at tage i byen, men da vi var lidt traette endte vi med en hyggelig aften over et spil pool. Og det var Anne Julie og jeg faktisk rigtig seje til!
Her nyder de fire roadtrippiger lige en oel :)


Dagen i dag har vi vaeret ude paa Otaka-halvoen, for vi ville se mere dyreliv. Men dette var meget mere turistet og ikke lige saa sjovt, som naar man selv er lidt paa afveje med naturen. Men vi fik da set nogle saeler og lidt albbatrosser. De ligner faktisk bare store maager!

Det er svaert at se, men der sidder albatrosser paa klipperne..

Og her er jeg.. HVis man kunne se saa langt, ville man kunne skimte anaktis i baggrunden..

Ja, og saa skal saadan en bil jo ogsaa bruge benzin - og det er mega billigt hernede. Vi fyldte en hel tank for 150 kr! Og se, hvor seje vi er:


;)

Saa som billederne nok ogsaa baerer praeg af, saa har vi det mega fedt og hygger os! Vi nyder simpelthen livet og bare at kunne goere, hvad vi har lyst til! :)

De koerer ret vildt hernede, men det vaenner man sig til. 100km/t paa en lille markvej er maaske lidt i overkanten!! Men saa holder vi bare ind til siden, og lader dem komme forbi!

Jeg vil smutte.. I morgen gaar turen videre i bil mod Christchurch!
Ha' det godt saa laenge!
Og lige et tillykke til Anders Fogh ;)
Knusser Christina