Vi skulle vaelge, hvad vi gerne ville se, og om vi ville ind og roere nogle af de kattene. Vi valgte at komme ind til loeveungerne og de store tigere - og nu skal I bare se, hvor smukke de var..
Loeveungerne:
Og de store tigere:
Det var en super speciel og ogsaa lidt maerkelig oplevelse, for man har jo en vis respekt for saadanne dyr. Man ved jo aldrig lige, hvad de kan finde paa, men de virkede nu meget fine og rolige. Der har vaeret meget snak om, hvorvidt dyrene er bedoevet eller ej. Jeg ved ikke, de virker bare som nogle meget dovne dyr, for de bevaeger sig jo rundt, og de smaa loeveunger var ogsaa nysgerrige, som man burde forvente unger ville vaere. Og man kan jo sige, varmen goer heller ikke ligefrem os mennesker mere friske.
Nu sidder vi her paa en internetcafe i Chaing Mai og sveder! Der er rigtig varmt, for solen er kommet tilbage - pyha! Lidt vaenner man da sig til varmen, men helt fri for svedmaerker bliver man nok aldrig... Selvom man proever sig med nye sharonger og loese bukser, saa dutter det ikkke helt. Nu venter der endnu nogle varme dage i Bangkok, inden vi skal tilbage til Koh Samui og slappe af i det tropiske paradis :)
Jeg har allerede laert meget om det thailandske folk bare de faa uger jeg har vaeret her.. Man skal f.eks. altid have en rulle toiletpapir i tasken, for der eksisterer naermest ikke laane-toiletter med papir, desuden er langt de fleste staatoiletter(en god stoerrelse 45 - er det ikke det de bliver kaldt?) Thaier bliver ikke sure, det ligger ikke til deres mentalitet, og det medfoerer ogsaa, at ting tager tid. Saa det er virkelig bare at vaebne sig med taalmodighed til tider!
En pris er absolut ikke en pris her i Thailand! I gaar koebte jeg et par nye oereringe, som ifoelge thaidamen var aegte hvidguld og safirsten - year right!? Men anyway jeg ville gerne have oereringene, fordi jeg syntes, de var paene - jeg var ligeglad med hvor "dyrbare", de nu maatte vaere. Hun startede med prisen 1000baht, som jeg under ingen om staendigheder ville give. Jeg skulle naermest bare vende fodden, som om jeg var ved at gaa, saa var prisen 500 baht, og i loebet af 20 sekunder fik jeg mine oereringe til 200baht, hvilket er 30 kr. Man skal absolut aldrig betale prisen, og selvom man betaler halvpris af udgangspunktet, saa staar mange saelgere sikkert alligevel og griner bag ens ryg.. ..Men vi er jo rige europaerere, saa det er vel okay, vi bliver snydt lidt en gang i mellem. For sandheden er jo, jeg synes stadig det er billigt, selvom jeg bliver snydt for 100 baht.
Alle koerer paa scootere hernede - selv de smarteste kvinder kommer fresende afsted ;) Og saa skal man ikke begynde at taenke saa meget paa hygeijne, for jeg er sikker paa, at 90 % af alle restauranter vil blive lukket af foedevarestyrelsen i Danmark. - Men det har vel ogsaa sin charme, at man aldrig kan vide sige sikker: hvornaar faar jeg "thai-mave" og hvornaar slipper jeg..? :)
I maa hygge jer saa laenge, og saa vil jeg shoppe-amok i Bangkok de naeste- hvis det altsaa kan lade sig goere - og jeg kan holde det ud for varmen..?
Taenker efterhaanden ret meget paa jer derhjemme, nu er der jo under en maaned til, at jeg er under samme himmelstroeg som jer igen ;) Baade en vemodig, men ogsaa rigtig dejlig tanke. Men maa indroemme, det bliver lidt maerkeligt, at hver dag ikke er et eventyr(i hvert fald ikke paa samme maade) mere..
Varme tanker Christina
.bmp)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar