tirsdag den 7. april 2009

Roadtrip slut - Christchurch begynd! :)

Nu er bilen sikkert - og uden buler og skraemmer - afleveret her i Christchurch...
Vi havde en super roadtrip, hvor vi fik oplevet en masse flotte og spaendende ting, og sidst men ikke mindst, havde vi det super sjovt, og vi laerte hinanden endnu bedre at kende :) Og nu skal I bare hoere, hvad vi lavede de sidste to dage, hvor vi var paa farten rundt i New Zealand!

Efter jeg havde skrevet mit sidste blogindlaeg, fik jeg rigtig meget lyst til at hoere, hvordan det hele stod til hjemme i Danmark, saa jeg fik mine kaere foraeldre til at ringe mig op - det var super dejligt at snakke med dem! Tror 80%, hvis ikke mere af tiden fik med, at jeg fortalte, hvordan jeg havde det, og hvad jeg oplevede, saa ved ikke, hvor meget snak, der var over det, men det var rart at have dem i den anden ende! :) Rigtig mange af os har en lidt maerkelig fornemmelse i kroppen lige i oejeblikket, lidt en form for hjemve, men saa alligevel ikke. Det er nok mere foelelsen af, at noget er ved at vaere slut, og man godt lige kunne bruge en uge derhjemme, inden eventyret fortsaetter i Thailand. Men heldigvis er vi jo alle i samme baad, saa det er dejlig let at faa snakket om..

Mandag morgen tjekkede vi ud fra vores hostel, og koerte hen til Cadbury - og det er et laekkert sted, kan jeg godt fortaelle jer, for det er nemlig New Zealands stoerste chokoladefabrik! Nams :) Her var der lavet et museum, hvor man kunne laese alt muligt om chokolade og fabrikkens historie, og ikke mindst kunne man faa smagsproever og koebe chokolade! Det siger man da ikke nej tak til, vel?
Her er jeg ved indgangen sammen med en million chokoladebar:

Og nu vi snakker om chokoladebar - ved I saa, hvad chokolade- og guldbar har med hinanden at goere? Nej? Saa skal I bare hoere: i gamle dage smuglede den spanske kongefamilie guld ind i landet vha. chokolade. De betrak nemlig guldbarene med chokolade, og paa den maade troede alle andre, at det var chokolade til kongefamilien og ikke guld - smart ikke?

Vi fik ogsaa mulighed for at knaekke en chokoladeboenne, og saa spise den raa chokolade - men maa indroemme, kan nu bedre lide det, man kan koebe. For det er meget bittert, det der kommer direkte fra boennerne..

Nam-nam ;)

Med bilen fyldt med laekre gotter koerte vi laengere op mod oestkysten. Vi lavede et stop ude ved kysten ved nogle meget specielle sten. Stenene er meget runde, og er blevet formet efter flere millioner aar erosion. Nu skal I bare se:
Desvaerre kom vi ligesom hoejvandet virkelig tog til, saa mange af stenene var allerede under vand, men vi fik da set dem. Hvis vi var kommet 15min senere, havde vi ikke - og saa havde vi heller ikke set drengene. De 5 drenge, som er paa holdet, havde ogsaa valgt at tage paa roadtrip, og selvom vi lige havde regnet med at 'slippe af' med dem ;) - saa loeb vi ind i dem her paa stranden. Vi boede nemlig ogsaa paa samme hostel i Dunedin som dem, saa vi havde lidt at en forfoelgelseskonkurrence i gang...

Her staar vi lige og smaasludre med drengene..

Resten af turen op ad kysten til Timaru var meget flad - hen mod det kedelige, noget, der kunne minde om Danmark. Slet ikke den storslaaede natur, som vi var vandt til.
Vi koerte f.eks. ned til Seacliff paa et tidspunkt - det er da smukt, men ikke med de store flotte bjerge:


Vi lavede et frokoststop midt ude i ingenting, men dette stop blev ret sjovt, da Cecilia var ved at tisse i bukserne - og det hele blev ikke meget bedre af, at alle vi andre synes, det var super morsomt. Men jeg fandt hurtigt en MEGET klam campngplads bagefter, hvor hun kunne komme paa toilettet. Her har vi en meget traengende Cecilia:


I Timaru skulle vi tage nogle beslutninger - for hvad ville vi egentlig? Vi havde snakket om, at vi gerne ville ud og flyve med luftballon, saa vi fik ringet rundt til nogle forskellige selskaber, men desvaerre saa vejrudsigten ikke for god ud. Naah, saa var den plan ude af verdenen. Herefter havde vi flere muligheder, vi kunne blive i Timaru, koere direkte til Christchruch eller tage til den smukke soe Lake Tepoka. Vi valgte det sidste at koere ind i landet igen, ind til Lake Tepoka, som skulle vaere meget smukt.

Paa denne straekning koerte jeg, og her er lige lidt ad det, man oplever paa de New Zealandske veje..


Millioner af faar, baade paa markerne og paa vejene. Baade paa deres egne ben, som vi oplevede forleden dag, og i biler som paa billedet her over.

En meget glad Wegeberg, der koerer afsted i 'den forkerte side':


Og saa har man jo lige de sovende boern paa bagsaeddet ;)


Paa vejen til Lake Tepako saa vi dette skildt, og det er et, man ikke bare koerer forbi uden at stoppe - se bare her:

Saa jeg fik lige lavet en ordentlig U-vending, og saa var det tilbage og tage et billede! :)

Det var helt rart at koere tilbage ind i hoejlandet, for saa kom de flotte bjerge tilbage - se bare:


Efter et par timers koersel kom soeen saa - og noej, hvor var den flot og enormt blaa! Eller faktisk er blaa et forkert ord, turkis er det rette. Det var virkelig godt, vi koerte dertil!
Se bare, hvor flot en farve soeen havde:



Og bjergene var kommet tilbage :)


Der laa ogsaa en lille kirke ud til soeen, den var vi lige inde og kigge paa. Den var ret speciel, for kirkealteret var klare vinduer ud til soeen. - Det var virkelig flot, ogsaa fordi soeens blaa farve var saa ekstremt smuk, men det var ogsaa ret maerkeligt, for jeg tror aldrig, at jeg har vaeret i en kirke med klare vinduer i foer.
Her har i kirken, og som I kan se, er der vinduer ud til...


Det var blevet hen paa eftermiddagen, saa det var paa tide at finde et sted at sove. Vi havde vaeret inde paa en gaard paa vej hen til soeen, men de var ikke hjemme. Vi ville nemlig gerne have vaeret paa en farm-ophold.. Men det blev det saa ikke til i denne omgang..
Bedst som vi ledte efter et B&B, kom der en bil og dyttede helt vildt af os. Foerst forstod jeg ikke hvorfor, for der var absolut ingen biler, og bilen kunne bare overhale, men da jeg saa saa drengenes smoerrede grin, forstod jeg pludselig hvorfor.. Endnu engang var det lykkedes for at ende paa praecis samme sted paa samme tidspunkt. - Ret vildt, naar man taenker paa, hvor stor Sydoeen alligevel er..
Vi besluttede at vaelge de samme hostel, saa vi fandt et nede ved soeens bred, hvor vi alle 9 kunne bo - og tilmed billigt! :) Det er jo altid godt! ;)

Vi fik koebt ind, og hyggede os rigtigt sammen..

Aftenene stod paa film, chokoladespisning og laesning - super rart bare at slappe lidt af oven paa en dag, hvor vi havde koert mange kilometer..

I gaar skulle der endnu tilbagelaegges nogle kilometer, for vi skulle nemlig naa til Christchurch, og helst saa vi kunne naa at aflevere bilen. Dog startede dagen anderledes for mig, end jeg lige havde regnet med - jeg var nemlig plaget af migraene.. :( Vi skulle have vaeret ude ved nogle hotpools(naturlige pools, som er hhv. 36C, 38C og 40C varme), men med kvalme og hovedpine var det ikke lige noget for mig. Saa mens de andre tog derud, ville jo ikke oedelaegge deres oplevelse, saa fandt jeg mig en sofa paa hostellet. Jeg fik et par timers soevn, og saa kom de andre og hentede mig igen.
Jeg fik nogle smertestillende tabelletter og efter et par timers soevn paa bagsaeddet, fik jeg det saasmaat bedre. Vi lavede et stop i byen Ashburton og fik frokost. Med lidt mad i maven og en cola i haanden, begyndte jeg at faa farven tilbage i kinderne, og mit humoer steg ogsa vaesentlig..

Da vi kom til Christchurch var det lige med at faa sat diverse kort sammen, saa vi til sidst kunne faa guidet Anne Julie, som var chaffoer paa dette tidspunkt, hen til vores hostel. Efter overraskende lidt koeren rundt, fandt vi det! Og her moedtes vi saa med de andre - men saa begyndte kaploebet med tiden ellers ogsaa! Vi havde praecis en time til at faa tanket bilen og finde det sted, uden for byen vel og maerket - og ikke bare ved lufthavnen, som ellers havde vaeret let at koere efter, hvor bilen skulle afleveres. Gry og jeg blev valgt til opgaven, jeg som kortlaeser og Gry som chauffoer. Og det var godt nok ikke helt let, for for det foerste er der mega mange ensrettede gader her i byen, og for det andet passede kortene ikke helt sammen. Efter at have tosset rundt en halv time inde i byen, fordi vi ikke rigtig kunne komme ud af den, var vi endelig paa rette vej. Jeg havde i mellemtiden allerede spurgt tre mennesker om vej, og Gry var efterhaanden ret stresset. For venstrevejkoersel, eftermiddagstratik og saa ikke ane, hvor man skal hen er ikke en god cocktail...
Men langt om laenge fandt vi stedet og kvart i fem, fik vi afleveret bilen. De sjove kom saa, da Johan ringede til mig, og spurgte: "er det ikke i lufthavnen bilen skal afleveres?", og nej, det var det jo ikke.. Saa jeg fik guidet dem paa rette vej, og fem i fem fik de ogsaa afleveret deres bil..


Her staar Gry og jeg med en velfortjent is og venter paa bussen tilbage ind til city centre..

Vi gik en smut rundt i byen bare for at faa en fornemmelse af den. Her har I mig ved Christchurchs varetegn:

Byen er rigtig hyggelig, og det er en rigtig storby med massere af butikker ;)

I gaar aftes ville mange af de andre i byen, men da jeg stadig havde svag hovedpine, hyggede jeg med chokolade med de andre tre roadtrippiger, som ogsaa var traette. Jeg sluttede af med at laese i min bog, og i nat fik jeg mig saa lige en snak med de stive apparatter, der kom hjem fra byen - meget hyggeligt :)

I morges startede Gry og jeg morgenen med dansk morgenbroed! Der ligger nemlig Copenhagen Bakery her i Christchurch, og vi har ogsaa koebt rugbroed her til frokost.. nams!


Resten af dagen skal bruges her nede i byen, hvor jeg bla. har en masse praktiske ting, der skal goeres saasom at faa sendt en pakke hjem til Danmark, saa jeg ikke har overvaegt til Danmark. For tror alligevel ikke jeg faar brug for skiundertoej og tykke bluser i 35C's varme ;)

I morgen gaar turen allerede videre - til Kaikoura. Her skal vi op og svoemme med delfiner og se hvaler!!! Glaeder mig helt vildt, saa selvom det lakker mod enden med New Zealand, saa er der stadig store oplevelser i vente :)

Ha' det godt saa laenge! Og det er super rart I holder mig opdateret paa, hvad I render og laver i Danmark! :)

De kaerligste hilsner Christina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar