Vi havde Te Pou og hans mor som laererer. De er selvfoelgelig maorier, og her under ser I dem sammen med en masse af deres traditionelle toej og udstyr.
Og her er Anne Julie og jeg blevet fint iklaedt deres toej. Jeg har en 'bluse' paa, og Anne Julie har deres form for regnjakke paa. Det hele er selvfoelgelig lavet af naturmaterialer med smukke moenstre paa.
Mandag fik vi foerst en gennemgang af deres historie, det var lidt haardt at sidde bare og lytte, men selve indholdet var enormt spaendende. Maoriernes historie er en historie om et folk som er blevet snydt af englaenderne i fortiden og nu virkelig kaemper for at blive accepteret. De er naaet meget langt i dag; de er faktisk naaet saa langt at de har deres egne skoler og fjernsyns- og radiokanaler. Efter den grundlaeggende historie gik vi videre til deres traditioner, og de var hvad vi lavede resten af mandagen og tirsdagen. - Vi laerte sange, sanglege og formelle taler.
Her ser i Sofie og Freja, der er ved at laere at udfoere sanglegen: TITITOREA.
Samtidig med at man synger en sang pa maorisk skal man lave forskellige fagter med pinde, vi brugte dog sammenrullede magasiner, men lyden og effekten af det blev hel unik. Men det var ret stor opgave for en ikke saa rytmisk pige som jeg, men ganske sjov :)
Eftersom Te Pou nu syntes, at vi var blevet specialister i maorikulturen skulle vi selvfoelgelig ud til en marae(det er ikke en kirke, men minder lidt om det, for det er her alle de formelle cermonier bliver udfoert, men der bliver ogsaa udfoert ting, som vi normalt ville goere i et forsamlingshus eller i sognegaarden, saa det er saadan et samlingssted, som har rigtig stor betydning baade religioest og traditionelt for maorierne). Dette besoeg skete onsdag. Vi cyklede ud til den lokale marae, og herunder kan I se indgangen til hele maraeomraadet. Vi maatte ikke gaa ind, foer en af de aeldre maorier sang os ind gennem porten - dette viser ogsaa, at der er nogle spirituelle aspekter ved saadan en marae.
Dette billede er taget inde i marae'en - laeg specielt maerke til de flotte udskaeringer paa vaeggene:
Vi gennemfoerte en hel cermoni, hvor vi skulle synge flere af de maorisange, vi havde laert. Det var simpelthen en normal og formel velkomst vi fik af maorierne. Virkelig en specielt og unik oplevelse. Ved at have haft denne undervisning har vi faaet en unik chance for at komme meget meget taettere paa kulturen end man ellers ville kunne goere som "fremmed".
Det mest graenseoverskridene ved denne cermoni, var ikke saa meget at synge paa maorisk, det vi mere det at skulle udfoere hongi. Dette er en hilsen som en kram. Et hongi udfoeres ved, at man giver hinanden haanden og derefter trykker man sine naeser mod hinanden. Det er altsaa lidt graenseoverskridene at staa og se saadan en fuldblodsmaori i oejene.
En del af cermonien er ogsaa, at man faar det der hedder Hangi, og det er simpelthen et festmaaltid for de "fremmed": dem maorierne byder velkommen og accepterer gennem maraecermonien. Og et maaltid mad siger saadan en flok danskere da ikke nej til. Hangi er, hvor man kommer de koed og groensager, man nu oensker ned i jorden, og saa laver man et baal omkring. Paa den maade faar man en pakke af dejlig varm og "grillede" mad.
Paa billedet her er drengene ved at fjerne jorden og faa hevet maden op.
Dette er monomentet for traktaten mellem maorierne og englaenderne. I sin tid blev der jo indgaaet en traktat mellem disse to folkefaerd, problemet er bare, at maorierne blev snydt. I oversaettelsen fra maorisk til engelsk blev der lavet nogle aendringer, for maori ikke er et saerlig let sprog at oversaette. Saa de stakkels maorier skrev under paa noget, som de faktisk ikke var indforstaaet med. Dette har undertrykt dem lige siden den i 1840 blev underskrevet, dog har man siden 1980'erne aabnet op for denne unikke kultur.
Paa billedet under ser I udskaeringer af maoriernes forfaedre her paa Nordoeen.
Det at raekke tungen ud er en normal hilsen her i maori kulturen - dette viser ogsaa bare, hvor langt kulturen ligger fra vores.
Cecilia viser lidt mere maori-toej frem:
Efter vi havde spist hangi skulle vi vise de lokale de sidste af de ting, vi havde laert. Vi har nemlig laert den beroemte dans haka, som nogle af jer maaske har set, hvis I har set rugby. Det er en krigsdans og den er meget specielt at udfoere, der er selvfoelgelig ogsaa en sang til denne dans. Derudover fik vi ogsaa vist mange af de andre danse vi havde laert. Specielt dansen 'poi', husker jeg som meget svaer, her skal man danse rundt med nogle bolde der haenger i nogle snore.
Vi saa ogsaa dette trae
- det har en meget speciel betydning for maorierne. Man kan nemlig ikke komme ind til det, og hvis man proever, saa doer man. Det eneste der maa, men omvendt og skal derind, er de nyfoedte boerns moderkage, den skal smides over stenene og ind til traet - dette symboliserer at barnet bliver indviet i maorikulturen. Hvis man alligevel, som nogle har gjort, forsoeger at gaa derind - doer man. Og de gjorde disse nogle ogsaa! - Ret skraemmende!
Da vi havde vist alt, hvad vi havde laert paa de forgangene to dage, sang den aeldre dame os ud igen, og vi kunne saette foedderne i pedalerne og cykle hjem fra en meget speciel oplevelse. Det er virkelig specielt og fedt at kunne faa lov at opleve en helt anden kultur saa taet paa!
Som en super afslutning paa tre rigtig gode og laererige dage, tog vi til et kulturshow onsdag aften. Det gav lige det fulde overblik over de sidste dage, og det var fedt at kunne sidde og nyde et "teater-show" og saa rent faktisk som de eneste tourister kunne mange af sangene. Showet var lavet som en bedstefars fortaelling til sit barnebarn om deres historie - maoriernes historie. Showet blev udfoert i en marae, og bare saadan en enkelt ting, som at vide, at man ikke maa have sko paa i en marae var fedt, for alle de andre tourister stod lidt og taenkte hvorfor, men vi var jo efterhaanden vant til det.
Paa billedet under ser i skuespillerne inde i maraen.
Det er vildt flot!
Her udfoeres poi-dansen. De hvide bolde, eller hvad man nu skal kalde dem er poi. Det ser let ud, men er mega svaert, og de er vildt gode til det!
Efter showet rejste Te Pou sig op, og fortalte paa maori, at der sad en flok danskere blandt publikum og rent faktisk en masse af det de havde udfoert, og derfor, uden at spoerge os, aftalte han, at vi da lige skulle gaa op og give et ekstranummer. Og selvom jeg ikke fattede en brik af det, forstod jeg alligevel vi skulle op og vise, hvad vi havde laert. Vi sang sangen Waiata Taukoto. I faar den lige her, bare for at se, hvor anderledes maori er fra dansk:
Te Aroha(kaerlighed)
Te Whakapono(Aerlighed)(Wha udtales som f)
Te Rangimarie(fred)
Tatou Tatou e(os alle sammen sammen)
Ind mellem alle de maoridanse, vi havde laert, skulle vi ogsaa lave nogle danske indslag, og dette skulle vi saa ogsaa goere her. Vi lavede nemlig dansen: "en lille and med vinge", og det syntes publikum vaeldig godt om :)
Og I skal da lige faa glaeden af to maorier, Freja og jeg:
Og de har meget med, som sagt, at raekke tungen ud.
Dette ses ogsaa paa bare noget saa enkelt som denne udskaering:
Saa det har bare vaeret tre rigtig gode dage! - Og jeg er nu ogsaa paa toppen igen, saa det er bare mega skoent!
Da vi kom hjem, var vi alle oppe og koere, saa det hele endte med en lille bytur. Saa lige nu er der en toemmermandsstemning her i opholdsrummet. Alle de andre sidder og ser, meget apropos, Ringenes Herre. - Og selvfoelgelig dem alle tre i traek. Der er kommet en storm ind over Paihia i dag, saa det er rigtig daarligt vejr. Vi skulle faktisk have vaeret ude og dykke/snorkle i dag, men det er blevet udskudt. Haaber vejret er bedre i morgen, saa vi kan komme til det, for det skulle nemlig vaere top 10 over verdens smukkeste dykkesteder.. Saa lad os krydse fingre :)
I maa have det godt saa laenge!
De kaerligste hilsner Christina
.bmp)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar