Her har I Lea, Louise, Sus og Freja - sikke en laekker hud vi fik :)
Ellers har de siste dage staaet paa super flot natur og graenseoverskridende udfordringer!
I gaar onsdag forlod vi den lugtende Rotorua og besoegte paa turen ned til Waitomo, adventureparken Agroventure Park - her var der alle muligheder for at faa kriller i maven. Parken er rigtig kendt for "swoop" og "agrojet". Swoop er en slag kaeaeaeaempe gynge, hvor tre mennesker bliver spaendt fast i hver deres sovepose, og saa trukket 40 meter op i luften, og saa er det bare med at udloese, og saa er der bare doemt mega gyngetur! - Dette proevede jeg ikke, da jeg har den ryg jeg har, og det derfor blev fraraadet :( Men derimod proevede jeg agrojet; det er en mega hurtig speedbaad! - Og det var MEGA sjovt, jeg lavede ikke andet end at grine i 2 minutter, hvor vi bare fresede rundt mellem nogle oeer! Det var mega kriller i maven!
Her ser i swoop'en:
Det loed paa de andre som om det havde vaeret en mega sjov oplevelse, hvor det rigtig krillede i maven.
Og her har I saa agrojet'en:
Herefter var vi i supermarked, for det skulle rigtig koebes ind til de naeste par dage, da vi baade i nat og i skrivende stud bor paa vandrehjem, hvor vi ikke har mulighed for at koebe mad overhovedet. For vi befinder os i meget flotte naturskoenne omraader, men bestemt ikke saerlig folkefyldte ;)
Og saa ankom vi til vandrehjemmet i Waitomo, og I kan da lige se, hvordan vi hyggede lige da vi kom:
Vi boede i disse smaa hyggelige hytter, og vi slikke rigtig sol og fik laest bog.
Om eftermiddagen besluttede Gry, Line, Lea, Sofie og jeg, at vi ville gaa en tur i den flotte natur. Vi kom ind i et virkelig flot naturomraade - det lignede naermest en jungle.
Her har I lige de fire jeg gik sammen med:
Kan I ikke godt se, at lidt jungle er der da over det :)
Vi ville faktisk have gaaet helt ud til nogle grotter, men da vejret ikke var i top, tog vi en kortere tur. Om aftenen tog jeg saa med 16 af de andre ud til grotterne. Vi blev koert derud kl. 19, saa det passede lige med, vi var der, naar moerket skulle til at falde paa.
Det Waitomo er kendt for, er faktisk ikke saa meget naturen over jordoverfladen, men den helt fantastiske natur under. Undergrunden er nemlig fyldt med flere tusinde aar gamle grotter, drybstenshuler og snoede gange under jorden. Og det helt unikke er 'glowworms'. Glowworms er smaa dyr, ligner lidt myg - bare uden vinger, der lyser inde i grotterne. Det er faktisk deres affoering, der lyser. - Lidt sjovt, men mega flot at se paa. De lyser som en anden nattehimmel inde i grotterne.
Her er der lige et billed fra starten af gaaturen - igen mega flot og jungelagtig natur :)
Og her har I et billed af silverfern - en meget speciel plante her paa NZ. Det er en form for nationalblomst, og som I kan se, saa er der en grund til den hedder silver, for paa bagsiden er den nemlig flot graa, eller soelv om man vil ;)
Efter en lille gaatur i den flotte skov, kom vi til nogle grotter, og her har I Louise og Pernille ved indgangen til en:
Og en lidt overglad Christina
Proev at se, hvor flot vaeggene er:
Det var mega flot inde i grotterne, og specielt nattehimmelen i form af glowworms var super flot. En super hyggelig aftengaatur :)
Hjemme paa vandrehjemmet havde vi en sjov omgang 'gaet og grimasser', og saa var det i seng.
I dag skulle vi saa ned og stifte endnu mere bekendskab med Waitomos undergrund - og sikke en fed oplevelse! Men ogsaa rigtig graenseoverskridene. Og her er det nok, specielt for min mor, godt, at jeg foerst skriver nu, naar jeg har udfoert det. Jeg har nemlig rapellet, svaevet ned gennem en grotte paa svaevebane, kravlet gennem vandfald og hoppet ud i vandloeb dybt nede i jorden!!! Mega fedt, og jeg lever stadig hoejt paa, at jeg har gjort det hele!
Vi blev hentet tidligt i morges, og jeg havde godt med kriller i maven, var meget i tvivl om jeg skulle tilmelde mig turen, for jeg vidste det ville blive noget af graenseoverskridelse for min vedkommende, men da vi var flere, der havde det paa samme maade, saa besluttede vi at goere det i samlet flok. Jeg ville jo inderst inde gerne, og nu er jeg MEGA glad for jeg gjorde det. Jeg takker mig selv hvert oejeblik, for det var virkelig fedt!
Naah, men vi blev altsaa koert op til det her sted, hvor vi skulle rapelle 40 meter ned i undergrunden. Vi fik lidt traening foerst, og saa var det bare afsted. Det vilde var at give slip fra den bro, vi stod paa, for saa hang man altsaa bare der i det fri. Og den eneste der kunne goere fra eller til var en selv. Man holdte simpelthen sig selv! Men 40 meter ned gennem et ret snaevert hul i jorden - nogle fik pustet til deres klaustrofobiske forbier, men da jeg intet af den slags har, forsoegte jeg bare at nyde det hele. Og herefter fortsatte eventyret bare gennem grotterne.
Vi havde jo forresten faaet et mega fedt out-fit paa, her er der lige lidt billeder:
Her har I Cecilia og jeg - er vi ikke flotte. Vi havde vaaddragter, hjelm, hue og saa selvfoelgelig et baelte med alle vaerktoejerne til at rapelle og svaeve paa.
Vi var afsted i tre hold, og her har I mit hold. Billedet er taget lige inden vi paabegynder turen, og jeg er sikker paa, der havde vaeret 1000 gange mere begejstring i billedet, hvis det var taget efter. - Alle var traette, men mega oppe og koere! :) Mega fedt!!
(Jeg er den hoejeste, bagerst, i midten)
Videre nede i grotten kom vi til stedet, hvor vi skulle svaeve ud over en kloeft. Jeg var ret klam ved tanken, men forsoegte bare at slappe af, og det vidste sig, at jeg elskede det. Turen gennem det kulsorte rum, maatte gerne have vaeret 5 gange saa lang for min skyld. Det var saa fedt at suse gennem moerke og ikke ane, hvornaar turen stoppede og hvad der ventede 'derude'. Jeg grinede simpelthen hele vejen, og det var ikke en lige saa stor overvindelse, som jeg havde troet.
Det naeste vi skulle, var at komme ned i de smaa floder, der ogsaa var. Man kunne vaelge to maader i vandet, man kunne kravle ned(det lette) eller hoppe 3 meter ud over en klippe med en stor badering i haenderne ned i ddet moerke sorte vand. Mig der intet problem har med vand, ville selvfoeglelig gerne det sidste, men det skulle vise sig at vaere det mest graenseoverskridende for mit vedkommende. Guiden talte ned fra 3, men da han naaede til en kunne jeg bare maerke, at jeg ikke kunne, saa jeg sagde stop. Men min vilje kom op i mig, og jeg fik ham til igen at taelle til 3 og jeg gjorde det!! Jeg hoppede! Det var mega fedt, og jeg overskred virkelig noget inde i mig selv der! Men det er saa fedt nu her bagefter at have gjort det. Vi sejlede herefter i ringene ned gennem floderne. Der var helt moerkt, men glowworms'ne lyste selvfoeglelig hele tiden foroven ;) - Og saa havde vi jo vores pandelygter :) For nogle var det ogsaa ret skraemmende at vaere i dette kolde vand hele tiden, men det generte ikke mig.
Paa et tidspunkt haegtede vi os alle sammen, og saa fik vi varm kakao og kage - vildt dejligt, for man froes alligevel dernede. Og saa sang vi sange, baade nogle af de maorisange vi har laert, men ogsaa nogle danske. Det var vildt hyggeligt, og virkelig en unik oplevelse at ligge 50 meter nede i jorden og f.eks. synge den danske nationalsang.
Derefter paabegyndte vi vores tur op igen, saa vi skulle gaa ret langt og rutsche ud over nogle vandfald. Og saa kom der endnu et valg, ville man den "lette" vej op eller ville man den svaere. - Paa det tidspunkt havde jeg rigtig faaet blod paa tanden, saa jeg valgte den svaere. Den vej bestod i at kravle op ad to vandfald! Og jeg maa aerlig indroemme, troede aldrig jeg skulle komme op. Men jeg gjorde det!! Jeg kravelede simpelthen op ad to vandfald - vandet vaeltede ned mod en, men skridt for skridt fik jeg klatret op! Og saa for enden af det sidste vandfald kunne vi, efter 5 timer i Waitomos undergrund, se dagslys. Jeg var helt oppe at koere, for det var bare saa fedt! - Og mig som overvejede ikke at tage med!
Her har I lige Anne Julie og jeg efter vi har gjort det, og som I kan se, er vi vilde!
Vi fik et dejlig langt bad, suppe og lune boller, da vi kom op. Og det var tiltreangt!
Vildt fed oplevelse, kan virkelig anbefaldes - og hvis jeg kan, kan alle! Det kraever maaske bare lidt mod og kampgejst :) Turen hedder forresten Black Abyss, og det vi lavede med at sejle paa floderne hedder black water rafting - noget mere stille og roligt end whitewaterrafting - har forresten stadig en flot blaa naese ;) Hehe..
Traette og umattede fortsatte vi i bussen til den lille by National Park, hvor jeg befinder mig lige nu. Her skal vi sove i nat, og saa skal der igen i gang i vandrestoevlerne - i morgen skal de faktisk staa deres helt store proeve, vi skal nemlig ud paa en 18km lang vandretur, hvor der er en stigning paa over 1km! VAndreturen gaar gennem omraadet, hvor Ringenes Herre er blevet optaget. Vi skal bla. gaa forbi Mount Doom - men meget mere om det naeste gang jeg skriver! :)
Nu vil jeg hoppe i seng, og droemme soedt med Gry ved min side, for denne gang bor jeg nemlig paa tomandsvaerelse. Og mon ikke jeg droemmer lidt om noget af alt det jeg har oplevet i dag? Det har virkeligt vaeret fedt, men graenseoverskridende, men noej hvor har man bare en fedt fornemmelse i kroppen bagefter! :)
Hygge hejsa! Christina
.bmp)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar