Hvis I noed jeres onsdag aften kl. 22, saa kan jeg fortaelle jer, at jeg havde det ret underligt! Sad i en flyver og troede jeg skulle doe! Arghhh...
Jeg havde ret ambivalente foelelser omkring det - for noej hvor var jeg bare ved at doe ved tanken - jeg har jo trods alt lidt af ret slem flyskraek, men paa den anden side, hvor ville det bare vaere fedt. Og har endnu ikke moedt nogle, der siger andet - end det er bare en vildt fedt oplevelse. Og jeg er fuldstaendig enig - alle burde proeve det mindst en gang i livet!
Naah men anyway, dagen startede ved ottetiden i morges, da jeg vaagnede og var ret urolig omkring dagens aktivitet. Jeg proevede paa den bedst mulige maade at faa mig selv samlet, men det er ret svaert. Men med lidt logisk overtalelse gik det bedre - det er jo trods alt farligere at koere bil!
Ude paa selve flyvestationen, spurgte jeg mig selv hele tiden, hvad er det lige jeg har gang i? Det er jo fuldstaendig aandsvagt, men omvendt - hvor glaeder jeg mig bare til bagefter, naar jeg HAR gjort det.. Jeg tror, jeg var ret hvid i hovedet og jeg havde ikke spor lyst til at faa spaendt alt udstyret paa, for saa blev det virkelig virkelighed. Men jeg havde jo ligesom sagt A, saa B maatte jo ogsaa komme. Og point of no return var ligesom ogsaa naaet. Vi hoppede tre sammen, jeg hoppede med Louise og Sofie - de var ikke saerlig nervoese, men det var jeg!
Vi fik lidt instruktioner og saa var det op i flyveren - og hvor faar man taenkt uendelig mange tanker paa saadan en flyvetur.. Jeg brugte meget af tiden paa at berolige mig selv og virke oven paa, men efter at have set den film der er blevet taget lykkedes det vist kun til dels ;) Men Sasa, som min pilot hed, havde gjort det flere tusinde gange, og han var helt tryg ved situationen, saa det hjalp meget. Louise kom ogsaa med soede ord, som: "Wegeberg - det skal jo nok gaa", men da hun 2 minutter senere blev ret roed i oejnene, og jeg sagtens kunne spore panikken eller i hvert fald nervoesiteten, saa hjalp det ikke rigtig.
Flyveturen var ret flot og udsigten var saa smuk! Og lige inden vi hoppede ud, foelte jeg baade at jeg skulle kaste op, tisse og hvad der var vaerre, men det var vist ikke rigtig tispunktet, vel? Og ja saa lige pludselig var det nu. Jeg var heldigvis den foerste af os, der skulle springe. Og der var ikke saa meget med, at jeg har ikke lyst, det var bare 1, 2, 3, og saa afsted - og det er saa nok nu, at billederne bare skal tale for sig selv:
Her er jeg klar i flyveren - paa dette billede ser jeg meget rolig og glad ud, men var jeg ikke. Bare vent til I ser filmen ;) 
Ved godt, det ikke er paent, men det eneste jeg sagde, var fuck, fuck, fuck.. For der var sgu langt ned!!!! Men man kan jo sige i forhold til min flyskraek, jeg var ikke i bedre haender. For jeg havde allerede sikekrhedsudstyret paa, hvis flyvet skulle falde ned ;) Men hjalp ikke rigtig paa, at jeg stadig var monster nervoes!
Argggggggggghhhhhhhhhh - her suser jeg med 200km/t mod jorden. Der var cirka frit fald i 60 sek, og det var ubeskriveligt fedt. Foelelsen er slet ikke til at beskrive! Det skal bare proeves!
Og saa er vi kommet afsted - wuuuuuuuhhhhuuuuu!
Karate-kid ;) Er udsigten ikke bare smuk?
Og oppefra..
Saa bliver faldskaermen spaendt ud, og sikke et ryk.. Men saa er resten bare nydelse - og det jeg syntes, der var vildt i gaar i paragliding, var lige pludselig bare mega fedt, for nu havde man proevet noget endnu vaerre... Vi lavede alverdens akrobater - og det var bare fedt!!!
Saa kommer vi sikkert ned paa jorden :) (Dejlig ikke mor?)
Og saadan ser man ud, naar man foeler, man kan klare hele verdenen, og lige har overskredet en af ens store graenser. Skreg og hoppede helt vildt, da vi kom ned ;) Foelsen kan virkelig ikke beskrives! Men det var vildt, specielt fordi man kan sige, at flyskraek og skydiving er maaske ikke lige den bedste cocktail :)
Men hvor var det bare fedt!!! Saa igen, sorry.. Men endnu mere sorry, for den oplevelse hvor bare for fed, saa det bliver helt sikkert ikke sidste gang.. Jeg havde virkelig bare lyst til at goere det igen med det samme, men det er jo trods alt ikke gratis, saa venter nok lige lidt.. ;)
Resten af dagen har jeg levet paa et adrenalinkick uden lige. Panaer en, saa gjorde tog alle springet i dag, saa stemningen har bare vaeret mega fed!
Jeg brugte eftermiddagen paa at laese og slappe af, for man bruger ret meget energi paa at vaere nervoes..
Her om lidt skal jeg ud og spise thaimad med Lisa og Mette - saa det skal nok blive hyggeligt, og det skal nok saette tankerne, for om tre ugers tid, saa er det der vi er..
Og hvis jeg ikke faar snakket med jer kaere foraeldre, inden I laeser dette, og alle andre der skulel vaere bekymret, saa har jeg det super godt - kunne ikke have det bedre! Det er vidunderligt at vaere her! Men skal da vaere aerlig, man sender jer mange kaere tanker, naar man nu sidder i saadan en flyvemaskine.. :)
Vi snakkes - skal have noget thaimad, nams!
De kaerligste hilsner fra Christina, som er helt ovenpaa! :)
.bmp)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar