Rotorua & White Island

Saa er vi koert videre sydpaa, men vi befinder os paa nordoen naermere bestemt i en meget lugtende by ved navn Rotorua. Der stinker virkelig af raadne aeg over alt i denne by; byen ligger i et gammel vulkanomraade, som selvfoelgelig ikke er aktivt mere, men der kommer stadig mange gasser og andre substanser op fra undergrunden. Der er bl.a. varme kilder, mudder-'huller' og gejsere her i byen. Men det er en ldit specielt oplevelse at vaere omringet af daarlige svovl-forbindelser dagen lang. - Speciel naar man har en naese som min(lidt sart naese har man vel altid haft ;) )

Men faar lige at tage det hele kronologisk, saa forlod vi Paihia soendag morgen; jeg var godt groggy, for vi havde haft en super sjov bytur loerdag aften, saa meget mere end tre timers soevn havde jeg ikke faaet, og vi skulle vaere allerede 6:30, og saa gik turen med bus mod Auckland.

Tog dette billede i Paihia, da vi var paa vej hen til bussen - er det ikke bare flot?

- Og som man siger: Morgenstund har guld i mund

Efter et stop i Auckland, hvor vi fik dejlig frokost, satte vi i en anden bus snuden mod Rotorua. Det var ret dejligt med et stop, en ting var vi var sultne, en anden ting var, at det er ret haardt at sidde i saadan en bus i saa mange timer! Vi sad sammenlagt i bus i 8 timer den dag, men det var egentlig meget rart alligevel, for kunne faa sovet lidt ;)

Da vi kom til Rotorua tjeckede vi ind, og jeg bor nu sammen med Monica, Freja og Johan. Man kunne godt tro, vi ikke boede pige-dreng paa vaerelserne, men goer vi altsaa, for ellers ville drengene jo kun bo sammen. Og der er egentlig heller ikke noget problem i det - det er bare dejligt at bytte lidt rundt med vaerelseskammeraterne, saa vi alle laerer hinanden endnu bedre at kende :)

Efter lidt indkoeb, madlavning og hygge i opholdsstuen, hoppe jeg i seng, var godt traet, for udhvilet bliver man ikke ligefrem i en bus. Men igen var nakkestoetten og flyve-sove-brillerne bare guld vaerd.

I gaar, mandag, skulle vi saa ud og se lidt naermere paa, hvorfor denne by nu lugtede saa ulaekkert - det lugter seriost som om man lige har aabnet en beholder med kogte aeg fra i gaar! Saa kl. 10 - for en gangs skyld dejlig sent - moedtes vi, og saa koerte vi ud til Te Puia. Det er et sikkert, lettilgaengelig og turistvenligt omraade, hvor man kan se alle de unikke naturoplevelser for Rotorua paa et sted.
Te Puia hedder selve parken, men hele omraadet hedder dette flotte LAAAANGE navn, som Sus lige saa fint viser jer her:

- Proev lige at udtale det! Skal nok hjaelpe lidt - wha udtales som f, men ellers maa I selv stave jer igennem ;) Det er det andet laengste new zealanske ord - det laengste er 84 bogstaver!!!!

Paa billedet herunder ser I gejseren ved navn Pohutu:

Det var virkelig flot bare at staa og iagtage den evige brusende vandmaengde, der bare stroemmede op gennem jorden. - Det lugtede, men det var super flot. Og bare lyden, man kunne blive ved med bare og staa og i agtage dette naturfaenomen.

Vi gik videre gennem parken, og der var som altid super flot natur, men dette her havde jeg dog heller aldrig set foer: boblende mudderhuller med klam lugt ;)

Mudderet er 98-100C varmt, saa det er ikke lige der, man gerne vil tage sit mudderbad. Dog er mudderet jo trods alt sundt for hudden, og derfor koebte vi noget mudder med hjem, som jeg her om lidt skal over med de andre piger og komme i hovedet. Saa man rigtig kan blive renset igennem - tror jeg min hud traenger til..

Og sidst men ikke mindst saa vi kiwifugle! Aegte levende kiwifugle! Men da kiwi fugle er natdyr, og man derfor skraemmer dem vaek med kamera maa I altsaa noejses med et billed af en udstoppet en af slagsen:

Det specielle ved kiwifugle, hvis der nu lige skulle vaere en der er i tvivl, saa er det, at de ikke kan flyve! Den har faktisk ingen vinger, saa saa let er det. Den havde ingen fjender indtil europaerne i sin tid kom til NZ, men siden da har specielt de medbragte hunde vaeret en meget stor fjende, saa det er en uddoende race. - Og derfor er det selvfoelgelig ogsaa New Zealands nationalfugl.

I Te Puia saa vi ogsaa et maraeshow - rigtig daarlig og iscenesat i forhold til det vi saa i onsdags, saa alle var ret skuffede. Derudover kunne man ogsaa se maoriere udfoere deres haandvark.

Her er de ved at snitte figurer til deres maraer. De er virkelig dygtige!

Eftermiddagen stod saa straks i det noget mere vilde og vaade tegn - vi skulle nemlig ud og whitewaterrafte, og sikke en oplevelse. Vi blev hentet i bus og koert ud til "Hell's Gate" - bare navnet er skraemmende ikk? Her var der en ordentlig flok drengeroeve, der skulle hjaelpe os ned af floden og diverse vandfald. Vandfaldene var paa hhv. 1, 2 og 7 meter!! Jeg har desvaerre paa nuvaerende tidspunkt ingen billeder, for kamera og vand dur jo ikke saa godt sammen, men naar jeg faar fat I nogle, skal I nok faa nogle :)
Det var en mega fed oplevelse; der sad en af drengeroevene i hver sin baad og saa raabte han: "forward", "backward", "hold" og diverse andre instruktioner til, hvad vi skulle goere. Det var mega fedt og vildt! Men for mit vedkommende blev det lidt mere vildt end for andre, for ligesom det gaar allerbedst og vi er i strygende fart 7 meter lodret ned i noget vand, faar jeg personen foran mig's hjelm op i naesen. Saa da jeg kigger op, efter vi er kommet ud af vandetfaldet, er der bare blod over alt! Alle de andre er jublende vilde, men jeg sidder bare med blod over alt :/ Hurtig tjekker jeg taender og tunge, og begge er intakte, saa det er simpelthen bare en ordentlig gang naeseblod, jeg har anskaffet mig i farten. Av.. Men efter mange vandskyl, er jeg klar til at forsaette turen. Og trods den lidt dramatiske episode var det MEGA fedt! :)

Oem i naesen, men maettet med gode oplevelser, kunne jeg ringe hjem til Danmark og sige farvel til foraeldrene, der jo har sat snuden mod Asien. Super dejligt at snakke med dem - og god tur til dem!

Med straekken om, at jeg havde den stoerste blaa naese, vaagnede jeg her til morgen, meget tidlig. Straekken forsvandt hurtigt da jeg i spejlet kunne se, at det kun var et lyseblaat skaer, jeg havde faaet anskaffet mig :) - fedt.. hehe..
Grunden til vaekketuret allerede ringende meget tidlig var, at jeg havde tilmeldt mig en tur til White Island - en aktiv vulkan oe!!
White Island laa to timers koersel + to timers sejlads fra Rotorua, saa dagen i dag har jeg brugt paa meget transport, men det var helt sikkert det hele vaerd! Det var virkelig en specielt oplevelse at gaa rundt paa White Island. - Nu har jeg ikke vaeret der, men kunne forestille mig, at det ville have vaeret det samme at gaa paa maanen!

Lidt billeder fra sejlturen derud - som I kan se var vejret dejligt igen igen. Men lidt koeligt, da vi jo var ude paa det aabne havn.
Her har I Gry, Freja og Sus som lige er laekre babes :)



Sus, Katrine, Monica og Pernille

Paa turen derud noed vi solen paa daekket, og igen saa vi delfiner :) ! Vi havde haabet paa ogsaa at se enten speakhuggere eller blaahvaler, men det blev det ikke lige til i dag - desvaerre.. :(

Og saa kunne vi se vulkanen og dermed White Island i det fjerne.

Da det jo var en aktiv vulkan, vi skulle besoege, saa skulle vi selvfoelgelig ogsaa have sikkerhedsudstyr paa. Saa vi blev ifoert en flot gul hjelm og en gasmaske. Hjelmen skulle vaere paa hele tiden, men gasmasken var bare til, hvis man synes lugten af raaden aeg blev for slem.

Her kan I lige se, hvor smart Signe og jeg ser ud med udstyret paa.


Her er vi lige kommet i land - vandet var vildt flot.
Og saa gik vi i land paa vulkanen - det var virkelig et specielt syn der moedte en. Graa vaegge af magma rejser sig over alt, sten og stoev over alt og saa lugten - gid man kunne have lagt den her ind paa bloggen :) Og saa var der ogsaa mange gule plamcher - nu skal I bare se, hvordan der saa ud:




Nede i dette hul var der boblende mudder. Line fra holdet skulle lige op og tage et super godt billede, saa hun gik lidt taettere paa, hvilket resulterede hun roeg igennem. I skulle have set guiderne og Pernille(rejseleder)s blikke, de fo'r hen til hende og hjalp hende op. Heldigvis slap vi med streakken, for der skete ikke noget. Det var kun Lines foed der roeg ned til det 100C varme mudder og dampe, og eftersom hun havde nogle gode vandrestoevler paa, kom det ikke ind til huden. Men tror efterhaanden ikke, Pernille synes, det er saerlig sjovt med de uheld mere. Vi har sagt til hende, vi er ved at finde ud af, hvor meget hun kan klare til - og tror efterhaanden, hun mener, hendes graense er naaet. Men nu maa vi se - mon vi er faerdige, tror det desvaerre ikke..


En magmasten - er sikker paa min naturgeografislaerer Helle ville havde givet alt for, at jeg tog den med hjem, men maatte man ikke. Man maatte kun tage sin billeder og oplevelsen med sig, saa desvaerre.


En vulkangenstand - vildt flot ikk?


En 'soe' med kogende vand, ikke lige der man skulle tage et bad



Freja og jeg. Er det ikke bare en vildt speciel baggrund?



Og sidst men ikke mindst et fjollet billede af Gry og jeg. Udtrykkene passer lige praecis til udstyret ikk?

Og efter 2 timer paa dette maanelandskab skulle vi med baaden hjem igen - dette var en meget gyngende oplevelse. Men igen, jeg er jo soestaerk, saa jeg fik det ikke daarligt, men tror ikke, alle synes det var lige rart. Vi skulle ogsaa holde os indendoere, for det vaeltede simpelthen med vand ind over baaden hele tiden.
- Men super god og unik oplevelse, ville jeg virkelig ikke vaere gaaet glip af!

Og nu sidder jeg saa her tilbage paa vandrehjemmet og skriver dette til jer.. Maa hellere ogsaa stoppe, hvis jeg skal naa at vaere med til pigeaftenen ovre i opholdsrummet. Der staar den nemlig paa muddermasker og toesehygge :)

Ha' det godt saa laenge, og nu maa vi se, hvornaar jeg igen kan faa skrevet, vi fortsaetter nemlig videre syd paa i morgen.

De bedste hilsner her fra en Christina, som er ret oem i naesen ;)